Mange hundeejere får på et tidspunkt brug for at give hunden en mundkurv på, enten fordi hunden skal med på ferie, der skal laves indgreb ved dyrlægen, eller fordi hunden udvikler aggressiv adfærd overfor andre hunde eller dyr. Endnu flere må i en periode ty til en såkaldt halti - eller hundegrime - for at kunne lære hunden at gå pænt uden at trække. Her kommer vi ind på hvordan man  får hunden til at acceptere at have "noget" omkring snuden.

Det er vigtigt, at hunden lærer at bruge en mundkurv eller grime på en positiv måde, så man ikke kommer til at døje med, at hunden forsøger at stikke af eller at få redskabet af igen ved egen hjælp. Man er derfor nødt til at lægge en træningsplan, for at få hunden til at acceptere mundkurven eller grimen, og så langsomt få det indlært.

Det er vigtigt, at man får skabt en positiv association til mundkurven, for at hunden ikke føler at den bliver udsat for et overgreb, og for at undgå "kampe" om at få mundkurven på hunden.

Man skal ikke påregne, at det er noget man kan lære hunden på en eftermiddag, så derfor er det en god ting at starte i god tid, inden man skal bruge redskabet på hunden i længere tid af gangen. Alt efter hundens alder og personlighed kan det tage fra dage til uger, at gøre hunden fortrolig med mundkurven - hvalpe er ofte nemmere at have med at gøre, end halvgamle hunde, der har levet uden nogensinde før at have fået noget omkring snuden. Men selv hos hvalpe, er det vigtigt at man bruger tid på træningen og ikke presser hunden for meget.

Det er vigtigt, at man får skabt en positiv association til mundkurven, for at hunden ikke føler at den bliver udsat for et overgreb, og for at undgå "kampe" om at få mundkurven på hunden.

Valg af mundkurv eller grime

En lukket mundkurv er KUN til kortvarig brug Sørg for altid at vælge en type af mundkurv, som tillader hunden at spise, halse og drikke, mens den er iført mundkurven. De modeller af mundkurve, som slutter fuldstændigt tæt om hundens snude, og forhindrer hunden fuldstændigt i at åbne munden, må kun bruges ganske kortvarigt, f.eks. ved indgreb og undersøgelser hos dyrlægen. I stedet skal man vælge en mundkurv, som har gitter eller net, og som gør at hunden stadig kan snuse, spise og drikke - og ikke mindst halse for at komme af med varmen. Den stofmodel som ses på billedet må altså aldrig bruges på gåture eller i længere tid af gangen!

Det er næsten ligeså vigtigt, at man finder en mundkurv, der passer helt perfekt til hundens snude. Er modellen for stor eller lille, vil det medføre ubehag at bruge den, og man risikerer også at skade hunden - eller at mundkurven slet ikke virker efter hensigten fordi hunden kan få den af ved egen hjælp. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på hundens størrelse og ikke stiller sig tilfreds, før man har fundet en model, der passer helt perfekt på snuden.

Start på træningen

Hele tricket med at lære hunden at bruge mundkurv, handler om at skabe en positiv association til mundkurven og så langsomt træne op i tiden som mundkurven skal bruges. Det kan være en fortrinlig idé, at sætte sig ned og lave en decideret træningsplan, hvor man langsomt sætter tiden på perioden med mundkurv op over nogle uger. I starten handler det dog kun om at gøre tilstedeværelsen af mundkurven til en positiv oplevelse, og derfor skal den slet ikke monteres på hunden endnu. Det er vigtigt, at du er tålmodig og ikke presser hunden - for vi skal have skabt en positiv sammenhæng til mundkurven, før vi begynder at bruge den rigtigt.

Du starter træningen med blot at vise hunden mundkurven, når den er i godt humør. Træk mundkurven frem, læg eller smid den på gulvet og når hunden snuser interesseret til dette nye "legetøj", roser du øjeblikkeligt og giver nogle rigtig gode godbidder - og vær ikke nærig med dem. Gem den derefter væk igen, og gentag så denne seance masser af gange over de næste par dage, hvor du til sidst begynder at løfte mundkurven helt op og så lade hunden snuse til den fra din hånd. Forsøg IKKE at sætte den på snuden endnu; men ros og beløn, hver gang hunden viser interesse for redskabet. Når halen begynder at logre, hver gang du finder mundkurven frem, er I først ved at være klar til at gå et skridt længere frem.

"Forsøg IKKE at sætte den på snuden endnu; men ros og beløn, hver gang hunden viser interesse."

Tag nu mundkurven med i lommen når I går tur. Gentag belønningen og ros, når du et par gange i løbet af turen finder mundkurven frem, og lader hunden snuse til den. Husk at være afslappet, og rose ligeså snart hunden sætter snuden i nærheden af mundkurven og beløn den straks med masser af "de gode" godbidder. Gør også dette i et par dage.

Når hunden begynder at logre og vise glæde, når den ser mundkurven på gåturene også, er det tid til at gå videre med træningen derhjemme.

Fra gulvet til snuden

Vores første mål er blot at hunden selv stikker næsen ind i mundkurven. Vi vil ikke montere mundkurven fuldstændigt, før vi har fået hunden til frivilligt at stikke snuden ind i den. Derfor er det første mål også blot en videre udbygning af træningen fra de første dage. I stedet for blot at lade hunden snuse til mundkurven, hæver vi nu kravet til, at den skal stikke snuden frivilligt ind i mundkurven, før vi uddeler masser af ros og belønning.

Du bør ikke presse, lokke eller "narre" hunden en hel masse, men ha' i stedet masser af tålmodighed og lad den selv komme med initiativet. Hvis du lægger et par ekstra gode godbidder ind i selve mundkurven, kan du for det meste få selv den mest skeptiske og mistroiske hund til at overvinde sin skepsis. Når mundkurven er kommet helt ind over snuden på hunden, roser og belønner du rigtig meget. Giv den en ekstra stor håndfuld godbidder de allerførste gange.

Når hunden på denne måde har lært, at det udløser masser af godbidder, hvis den får snuden helt ind i mundkurven, er det på tide at begynde at tænke mere over tiden. Du skal nemlig nu til at hæve intervallet, inden der udløses guffer og ros. Hvor det i begyndelsen var nok med blot at få snuden ind i mundkurven, begynder du nu at kræve først 2 sekunder, så tre sekunder, fem sekunder, 10 sekunder og så videre. Vurder hvor langt du kan trække den, uden at presse hunden - og husk, at hastværk er lastværk, der vil give bagslag senere.

Når I når op på, at hunden uden problemer sætter snuden i mundkurven i over 20 sekunder af gangen, er det tid til at begynde at sætte den helt rigtigt på med remmen spændt.

Igen gælder det om ikke at forcere træningen. Hvis hunden ikke er sikker i de første øvelser, vil det vise sig nu, og så er det tilbage til start og begynde helt forfra. 

Sæt remmen på første gang

Er hunden tryg og sikker i de første øvelser, er det på tide at begynde at håndtere remmen, mens hunden har snuden inde i mundkurven. I starten er det nok, hvis du blot får lov at trække lidt i remmene; inden mundkurven kommer af igen. Ros og beløn hver gang hunden lader dig gå et skridt videre, eller den står tålmodigt i længere tid med snuden i den løse mundkurv. Når hunden roligt accepterer at du "roder" lidt med remmen, er det på tide at lade mundkurven komme helt på for første gang. Træk roligt remmen rundt; men vent med at spænde den helt, til I har prøvet nogle gange blot at stramme let til, og så straks lade hunden få ros og belønning. Uddel en ekstra stor "jackpot" af godbidder første gang du strammer helt til.

Hvis træningen er gået efter planen, skulle dette punkt ikke volde de helt store problemer. Går hunden i panik og trækker sig, er det gået for hurtigt med de foregående trin og I må gå et par skridt tilbage og starte igen - nu med endnu flere gentagelser og endnu langsommere optrapning. Hver gang hunden føler sig presset og får en dårlig oplevelse, vil det kræve endnu mere træning af trinene i forrige runde - så det kan ikke betale sig at gå for hastigt frem. 

Når mundkurven er kommet på

Hvis mundkurven er kommet helt på, og remmen er blevet spændt, uden det har skabt problemer, skal I igang med at træne tiden med mundkurven på. De første gange er det nok med 5-10 sekunder af gangen; men langsomt vænner du nu hunden til at der går længere og længere tid inden mundkurven kommer af igen. Ét minut, to minutter, fem minutter og så fremdeles - igen uden at presse for meget på. Hastværk er lastværk, som man siger. Beløn, ros og leg/kæl med hunden mens mundkurven er på. Træn derhjemme og gerne når hunden i forvejen er glad og nogenlunde rolig.

På denne måde vænner du langsomt hunden til at gå med mundkurven derhjemme i længere tid af gangen, inden du begynder at tage mundkurven på på tur. 

Når hunden kan opholde sig helt roligt og glad derhjemme med mundkurven på, er det tid til at begynde at tage den med på tur. Start igen med mindre ture i kendte omgivelser og lad ikke andre hunde komme i nærheden af din mundkurvsbærende hund i starten. Først når hunden er begyndt at vænne sig helt til at gå med mundkurven, og er begyndt at slappe helt af, bør du begynde at tage den med ud i fremmede og mere stressende omgivelser.

Hunden forsøger at slippe af med mundkurven

Hvis hunden begynder at vise adfærd, hvor den selv forsøger at slippe af med mundkurven, er det ofte fordi træningen er gået for hastigt frem. Derfor er det oplagt at gå et skridt eller to tilbage, og træne mere målrettet på de indledende øvelser. Men ofte sker det også pludseligt efter en god periode, og så er det vigtigt at gribe det rigtigt an. Hvis du tager mundkurven af hunden i denne situation, vil du nemlig automatisk lære den, at den på denne måde kan slippe for mundkurven - og det ønsker vi naturligvis ikke.

Ignorer det derfor i første omgang, men hvis det fortsætter i flere dage eller længere tid: afled hunden hver gang den gør det! 

Hvis den begynder at bruge poterne eller gnubbe snuden mod jorden for at få mundkurven af, må du være lidt kreativ og straks sørge for at få dens opmærksomhed. Ofte kan et fløjt eller et "indianerhyl" og efterfølgende let løb, få hunden til at tænke på noget andet og følge med dig, når du løber. Når du har fået den helt ud af situationen, roser du den ligeså snart den ikke er optaget af at få mundkurven af. Hvis det gentager sig, er der et par ting du ærligt må spørge dig selv om :

1) Er jeg gået for hurtigt frem?

2) Sidder mundkurven forkert ?

Hvis ovenstående spørgsmål kan besvares ærligt med et NEJ, så er det klogeste at tage en periode, hvor du forsøger konsekvent at aflede hunden. Hvis du svarer JA til blot ét af spørgsmålene, går du tilbage til hjemmetræningen og hæver ganske langsomt intervallerne med mundkurv på igen. Hvis mundkurven ikke sidder ordentligt, må du få den udskiftet til en passende størrelse og model.

Min hund flygter eller bider, når den ser mundkurven

Hvis din hund forsøger at stikke af eller reagerer aggressivt - eller på anden måde uhensigtsmæssigt - når du finder mundkurven frem, er der kun een løsning: Køb en helt ny model af mundkurv og start så fuldstændigt forfra med træningen. Og her menes der "helt forfra". 

Hunde er ikke så kloge, at de umiddelbart sammenkæder den gamle og den nye mundkurv som een og samme ting, og derfor gælder det nu om at få skabt den gode association til den nye mundkurv. Den gamle mundkurv, som hunden har fået et negativt forhold til, bør herefter ikke længere anvendes.

Hvis du heller ikke får nogle fremskridt med den nye mundkurv, bør I finde en anerkendt og respekteret hundeadfærdsbehandler, som kan kigge nærmere på hunden, og eventuelt opstille et unikt og udførligt træningsprogram, der kan afhjælpe problemet for jer.