En stamtavle er et bevis på hundens race og ophav, hvor man tydeligt kan se hvilke hunde, der er i familie med den hund man vil anskaffe sig sig. Læs hvorfor en stamtavle kan være en god forsikring for at få netop den hund, som du drømmer om.

En stamtavle medfører en lang række fordele, hvis man har specielle ønsker til sin hund. Ved hjælp af stamtavlen kan man nemlig spore hundens ophav langt tilbage, og der igennem sikre sig at hundehvalpen har den rette genetiske arvemasse og får det rette udseende, det korrekte temperament og nogenlunde den adfærd som racen foreskriver. Man kan også benytte stamtavlen til bedre at sikre sig, at hundens forgængere ikke har lidt af arvelige sygdomme, og at hunden besidder de rette evner indenfor jagt eller hundesport. Alle disse vigtige egenskaber er nemlig dybt forankret i hundens genetiske arv, og det er netop grunden til, man målrettet har fremavlet hundredvis af forskellige renracede hunde gennem årene.

Ved at anskaffe en renracet hund - altså en hund med en anerkendt stamtavle - er man mere sikker på, hvilken hund man får ind i familien, for man kan derved rimeligt præcist forudsige, hvilket aktivitetsniveau, temperament og udseende, hunden vil besidde som voksen. Dermed ved man, hvilke krav hunden har til ejer og omgivelser for at blive velfungerende og hunden vil samtidigt bedre leve op til forventningerne hos ejeren. Dette er sjældent muligt, hvis man anskaffer en hund af blandingsrace eller en hund, hvor man ikke kender ophavet til bunds. Hunde uden stamtavle er i langt højere grad et "skud i tågen" og selv på trods af udseende som en renracet hund, kan man ikke være sikker på at hvalpen indeholder de samme egenskaber, som man burde forvente. 

Hvem udsteder stamtavlen?

Stamtavler udstedes af flere forskellige organisationer i ind- og udland, og langt fra alle har lige stor værdi.

På verdensplan er de mange forskellige hunderacer primært bundet sammen af den store, internationalt anerkendte organisation FCI (Fédération Cynologique Internationale), som så har forskellige nationale klubber, der udsteder stamtavler, som så bliver internationalt anerkendte. Stamtavler fra FCI er uden tvivl det mest anerkendte man kan få, og hvis man planlægger at udstille sin hund eller deltage i visse andre internationale konkurrencer, kommer man ikke udenom en stamtavle, der er godkendt af FCI.

I Danmark håndteres disse FCI-stamtavler af "Dansk Kennel Klub" (DKK - stiftet i 1897), der bl.a. står for at arrangere udstillinger, lave tilsyn med opdrættere, planlægge mentalbeskrivelser, håndhæve og planlægge avlsrestriktioner, forske i arvelige sygdomme, afholde brugsprøver, tilbyde uddannelser til opdrættere og hundeejere, lave politisk lobbyarbejde og rigtig, rigtig mange andre aktiviteter for den seriøse hundeejer.

DKK er organiseret i mange mindre specialklubber, som organiserer de enkelte hunderacer eller forskellige typer af hunde, der er nært beslægtede i egenskaber. Man vil ofte med stor fordel kunne kontakte disse specialklubber direkte, for at lære mere om hunderacen eller blot for at forhøre sig om opdrættere og planlagte hvalpekuld. Disse specialklubber drives af meget entusiatiske mennesker, der brænder for deres hunderace og de fleste giver hellere end gerne gratis råd og vejledning, hvis man påtænker at anskaffe sig et eksemplar af racen. Dansk Kennel Klub driver også en stor webside kaldet "Hundeweb", hvor medlemmer kan undersøge alt avl i foreningens regi og man kan sammenligne kuld og opdrættere med hensyn til udstillings- og brugsprøveresultater, arvelige sygdomme og meget andet.

"Man vil ofte med stor fordel kunne kontakte disse specialklubber direkte, for at lære mere om hunderacen eller blot for at forhøre sig om opdrættere og planlagte hvalpekuld."

Dansk Kennel Klub er den eneste klub i Danmark, der er anerkendt af FCI og dermed den eneste klub, der udsteder de største internationalt anerkendte stamtavler, og klubben er uden sammenligning landets største og har dermed også en meget stor genpulje til deres avl.

Der findes også flere mindre nationale hundeklubber, der udsteder stamtavler. Den næststørste forening i Danmark er DRU (Dansk Racehunde Union), som blev grundlagt i 1937. DRU har en række underafdelinger, og arbejder også på en lang række områder med at udbrede racekendskab, arrangere udstillinger og prøver; men klubben er ikke godkendt af FCI og man kan kun deltage i udstillinger og prøver indenfor DRU's egne rækker. Man kan dog i nogle situationer godt få overført en hund med DRU-stamtavle til den FCI anerkendte DKK; men det vil medføre at anerne slettes og stamtavlen bliver "blank".

Blandt de mindre klubber findes også DDH (Den Danske Hundeforening), som også har flere mindre specialklubber tilknyttet. En stamtavle fra DDH er også kun gyldig indenfor denne klub, og kan ikke bruges til internationalt avlsarbejde, udstillinger og lignende; men klubben arrangerer dog selv en række nationale udstillinger og prøver. Den Danske Hundeforening er en betydeligt nyere forening end Dansk Kennel Klub og Dansk Racehunde Union, og hunde med en DDH-stamtavle kan ikke deltage i de andre klubbers avlsprogammer eller udstillinger. DDH samarbejder dog på en række områder med "Union Cynologie International", der er en tysk baseret forening, som dog er langt mindre anerkendt end FCI, og som er grundlagt i 1976. Selve DDH blev først grundlagt i 1989, så her er altså tale om en relativt ny forening.

DHL (Danske Hundeejeres Landsforening) er en anden mindre klub, der udsteder stamtavler. Klubben er stiftet i 1979 og reklamerer med at den er medlem af F.C.I - men der er ikke tale om den store, gamle, internationalt anerkendte hundeorganisation, der er nævnt i toppen; men om en forening, der i stedet hedder "Federacion Canina Internacional". Om man forsøger at forvirre og narre hvalpekøbere til at tro, der er tale om den store, internationalt anerkendte "Fédération Cynologique Internationale (FCI)" er op til din egen vurdering. 

DJR (Dansk Jagthunde Registrering) er også en stambogsførende klub, der - som navnet antyder - kun beskæftiger sig med jagthunde. Her er der kun fokus på hundens brugsegenskaber, sundhed og registreringen af hundene og klubben orienterer sig derfor kun om hundenes brugs- og markprøver og afholder slet ikke udstillinger. DJR handler om at bibeholde de arbejdende jagthunde (med tryk på "jagt") og er kun interessant for jægere. Ønsker man sig en decideret jagthund, kan DJR dog været et godt sted at kontakte, da klubben har mange højtydende og specialiserede avlslinjer.

Derudover findes der flere større og mindre klubber i både ind- og udland, som man kan støde på. Blandt de største udenlandske er AKC (American Kennel Club), UKC (United Kennel Club), CKC (Continental Kennel Klub) og United Kennel Clubs Internationale (UCI). Ikke alle af disse klubber er FCI-anerkendte, så det er tilrådeligt at undersøge udenlandske stamtavler - og de udstedende organisationer og klubber - grundigt, hvis man ønsker at importere en renracet hund. Det er også ofte nemmere at svindle med udenlandske stamtavler, så man bør generelt være ekstra påpasselig ved import af hunde. 

Hvilken stamtavle skal min hund ha'?

Som det fremgår øverst i indlægget er Dansk Kennel Klub (DKK) den største og mest anerkendte forening. Man vil derfor have alle muligheder åbne, hvis man anskaffer en hund med en DKK-stamtavle - både nationalt og internationalt. 

Ønsker man sig blot en familiehund, der ikke skal udstilles eller deltage i avl, er det vigtigste dog at man finder en opdrætter, som man føler man kan stole på, og som fokuserer på sundhed og god socialisering af hvalpene. Håndteringen og socialiseringen af en hvalp, i de første 8 uger hos opdrætteren, kan være helt afgørende for om man får en velfungerende hund med sig hjem, ligesom de avlsrestriktioner, der er til de enkelte racer altid skal tages seriøst hos dem, som avler hunden.

Hos de anerkendte opdrættere er man godt sikret af både kennelklub og købelov, hvis noget går galt; men som i alle andre brancher findes der også brådne kar blandt opdrættere. Det er derfor altid fornuftigt at spørge sig for og bruge internettet til at finde yderligere oplysninger, inden man vælger den der skal levere familiens næste medlem - også selvom det "bare" skal være en familiehund.

De bedste opdrættere kan altid fremvise nogle velfungerende og velplejede forældre, have en god hygiejne hos hvalpene og tage socialiseringen seriøst. De vil også næsten altid stille spørgsmål til forholdene hos jer som kommende købere. Kontakter man en af specialklubberne, der hører under den ønskede hunderace, vil man oftest blive henvist til både gode og seriøse opdrættere, ligesom det vil være muligt at få yderligere information om eventuelle faldgruber, sundhedsproblemer og advarsler i forbindelse med den valgte race.

Hvis man - som uerfaren hundeejer - ønsker at importere en hund fra udlandet, er det også altid tilrådeligt straks at kontakte kennelklubbernes specialklubber, og dér igennem få sikret sig at den udenlandske opdrætter er korrekt registreret, godkendt og har ordentlige forhold - samt at importen sker ordentligt og efter fødevarestyrelsens regler. 

Advarsel mod hundehandlere

Køb aldrig fra hvalpefabrikker - hundehvalpe skal vokse op indenfor hos familienKøb aldrig hundehvalpen hos "opdrættere", der har flere forskellige hunderacer og/eller flere forskellige kuld på samme tid; med mindre man er fuldstændig sikker på at forholdene er 100% i orden (evt. også tjekket gennem racens specialklub). Der findes desværre mange såkaldte "hvalpefabrikker", hvor der udelukkende avles for profittens skyld, og ender man med en hvalp fra et sådan sted, har man allerede fra starten givet sig selv rigtig dårlige kort på hånden i forhold til at få en sund og velfungerende hund uden adfærdsproblemer, dårligt helbred og et skidt temperament.

Man bør også altid have mulighed for at se moderen til hvalpen - ellers bør man straks droppe alle planer om at få en hvalp med hjem, da der i så fald er meget stor chance for der er tale om en professionel hundehandler... ofte med ulovligt importerede hvalpe, som også hyppigt vil give problemer med sundheden, eller udvikle adfærdsproblemer når hunden vokser op. Har man mulighed for at se tæven, er det vigtigt, at man er opmærksom på om hun har tydelige tegn på at have diet hvalpe for nyligt. Det ses nemlig også til tider, at hundehandlere fremviser deres egne (eller lånte) voksne hunde som "falske forældre" til indsmuglede hvalpe. Risikoen for at møde en af disse "opdrættere" er naturligvis størst hos hunderacer, som er kostbare, sjældne eller meget eftertragtede; men de ses indenfor stort set alle racer, så vær altid varsom og køb aldrig en hundehvalp for at "redde den" fra nogle dårlige forhold.

Man køber naturligvis heller aldrig hundehvalpe, som bliver leveret direkte af sælgeren eller som overleveres på rastepladser og parkeringspladser - ligesom man altid sikrer sig at hvalpene er chippet, ormebehandlet og registreret via en dansk dyrlæge (jvf. loven). 

Husk at det altid godt kan betale sig at gøre lidt forarbejde og væbne sig med tålmodighed, i stedet for at ende med en hund her og nu, som ender med at koste dyrt i dyrlægeregninger, udvikle aggressiv adfærd eller generelt mistrives resten af livet.