Hunderacen Appenzeller Sennenhund

Beskrivelse af Appenzeller Sennenhund

Appenzeller Sennenhund er en arbejdsom hyrdehunderace. Den smukke, livlige hunderace har sin oprindelse i Schweiz, hvor Appenzeller Sennenhund er blevet fremavlet som hyrde- og gårdhund igennem mange år.

De første beskrivelser af Appenzeller Sennenhund, findes i midten af det 19. århundrede. Omkring århundreskiftet, begyndte en avlsmæssig interesse for Appenzeller Sennenhund, da man begyndte at præmiere bøndernes bedste hunde. Modsat mange andre racer, har Appenzeller Sennenhund i høj grad undgået skæbnen som udstillingsrace og derfor er racen stadig en udpræget brugshunderace.

Temperament

En Appenzeller Sennenhund blev oprindeligt brugt som kvægdriver, hvor den med høj energi, nap i haserne og højlydt gøen driver flokkene frem og tilbage. Appenzeller'e siges at kunne skelne mellem "sine egne" køer og fremmede køer, som den fordriver fra flokken i stedet.

Racen Appenzeller Sennenhund er meget aktiv, intelligent og lærevillig. Man bør derfor kun anskaffe en Appenzeller Sennenhund, hvis man påtænker at lade hunden arbejde dagligt. Dens selvstændige, modige og selvbevidste natur, kan også nemt give problemer for uerfarne hundeejere.

En Appenzeller Sennenhund er både vagtsom, meget aktiv og stærkt gøende. Den egner sig derfor ofte bedst til et liv i frie omgivelser på landet. Her vil den gerne leve tæt på sin familie, og følge denne rundt og deltage i alle aktiviteter. Racen strejfer meget sjældent og knytter sig normalt mest til et enkelt familiemedlem. 

Sammen med familiens børn er en Appenzeller Sennenhund meget aktiv og glad; men man vil ofte skulle lære hunden at omgåes børnene på en hensigtsmæssig måde og f.eks. lære den ikke at løbe efter dem, når de leger. Til gengæld er racen meget robust, og børn der inviterer til leg får meget lang snor af hunden.

Appenzellerens instinktive gøen er både høj og voldsom, og det er derfor hensigtsmæssigt at gøre en indsats for at begrænse denne adfærd, lige fra hvalpen er kommet hjem til familien. Ellers vil man ofte opleve en hund, der gøer længe og højt i rigtig mange situationer. Hvis man ikke forstærker denne adfærd, kan den dog kontrolleres til et fornuftigt niveau. Men selv på trods af et intensivt arbejde med dette, bør man alligevel aldrig putte en Appenzeller Sennenhund ind i en lejlighed - hertil er racen også alt for aktiv og fri.

En Appenzeller fungerer normalt relativt godt med selvsikre, fremmede hunde; men den har sjældent den store fornøjelse og trang til at opsøge fremmede. Det samme gælder fremmede mennesker, som skal kende hunden godt for at blive accepteret.

Pasning og pleje

Pelsen er helt kort og ukompliceret at passe. Til gengæld er energiniveauet i den høje ende, så man skal sikre sig man har tid og mulighed for at aktivere og stimulere hunden.

Oprindelsesland

Appenzeller Sennenhund har oprindelse i Schweiz

Hundens størrelse

Appenzeller Sennenhund har en højde på 45 - 58 cm og en vægt på 18 - 32 kg

Farver

Tri-colour (hvidt bryst, brune flanker og fødder og sort top)

Type

Appenzeller Sennenhund er en hyrdehund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Klubben For Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde

Aktivitet

(5/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(4/5)

Gøende

(5/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(2/5)

Alle billeder af Appenzeller Sennenhund