Hunderacen Beagle

Beskrivelse af Beagle

Beagle er en hunderace, som oprindeligt bruges til drivende jagt. Racen har været kendt i mange århundreder. Navnet Beagle dukkede første gang op allerede i 1475. I det 16. århundrede, findes der både beskrivelser og tegninger af Beagle-lignende hunde, som ledsagede de royale på jagten.

Man formoder, at Beagle er nært beslægtet med Bleu de Gascogne via sin oprindelse i den såkaldte Southern Hound.

Beaglens omgængelige sind, og racens evne til at leve mange sammen i ro og harmoni, har beklageligvis også gjort Beagle hunde udbredte som forsøgs- og laboratoriedyr.

Temperament på Beagle

Da Beagle er en jagthund, har den normalt et stort instinkt for følge efter duftspor. Man vil ofte høre, at en Beagle slet ikke kan lære at gå løs, fordi den instinktivt vil følge ethvert spor den finder. Der findes mange Beagler, som går i mod denne generalisering; men man skal aldrig forvente, at Beagle er en hunderace, der blot kan "gå og passe sig selv" uden snor, eller som man meget nemt lærer et fungerende indkald.

Man kan også nemt få problemer i haven, medmindre den er forsvarligt indhegnet.

Da Beagle primært bruges som familie- og udstillingshund i vores dage, er der dog - på grund af denne avls nye kriterier - en tendens i racen, der tyder på Beagle bliver mere knyttede til mennesker. De bliver altså nemmere og nemmere at holde som familiehunde, end det ofte beskrives i lidt ældre litteratur.

På trods af dette, vil en Beagle dog altid færdes med næsen i jorden, hvor den instinktivt undersøger og opfanger enhver duft denne måtte afgive.

Beagle hunde er normalt også meget omgængelige, sociale og venlige. Det barnlige, muntre udseende kan få de fleste hundeelskeres hjerte til at smelte. Aggression er totalt ukendt for normale Beagle hunde, og hundene er altid glade, legesyge, muntre og tålmodige. Man skal dog også påregne med, at en Beagle er selvstændig og egenrådig - og at der bør tages hånd om dette gennem en konsekvent, venlig og intensiv lydighedstræning allerede fra hunden er lille hvalp, hvis ikke man vil have en hund, der er selektivt døv og svær at komme i kontakt med specielt udendørs.

Beagle er oprindeligt en hund, der blev brugt i flok, og derfor er racen udpræget venlig overfor andre hunde.

Pasning og pleje

Pelsen på Beagle hunde er helt kort, og meget nem at holde. Man skal til gengæld sikre sig, at hunden har mulighed for at bruge sin næse og får en god del aktivering og motion, hvis hunden skal trives bedst muligt. 

Oprindelsesland

Beagle har oprindelse i England

Hundens størrelse

Beagle har en højde på 40 - 43 cm

Farver

tri-colour - sort, brun, hvid

Type

Beagle er en jagthund og hører under FCI-gruppen for "Drivende jagthunde og schweisshunde" (Gruppe 6)

DKK Specialklub

Beagle Klubben

Aktivitet

(3/5)

Motion

(5/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(5/5)

Vagthund

(1/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(1/5)

Gøende

(5/5)

Fremmede

(4/5)

Hunde

(5/5)