Hunderacen Bearded Collie

Beskrivelse af Bearded Collie

Fra 1707 - 1880 blev hjorde af dyr drevet fra det nord- og vestlige højland til det sydlige Skotland og England, hvor de blev solgt på markederne. Hyrder sendte Bearded Collier op i bjergene hvor de satte dyrene i bevægelse. Rejsen sydpå kunne tage uger, og når dyrene blev solgt fik hundene lov til at klare sig selv og selv finde hjem igen.

Der fandtes i begyndelsen to typer Bearded Collie: en gråhvid fra grænseegnene, samt en brunhvid fra højlandet. De 2 typer blev senere blandet.

Bearded Collie var ved at uddø, men p.g.a det store arbejde som Mrs. G.O. Willison startede med sin første hund i 1944, har vi fået lov til at have Bearded Collie som den er i dag.

Temperament på Bearded Collie

Bearded Collie er en stabil, intelligent hyrdehund, uden tegn på at være nervøs eller aggressiv. Hundene har et opvakt, spørgende udtryk, som er karakteristisk for racen.

Bearded Collier er normalt meget sociale og færdes blandt mennesker og dyr på en selvsikker og fredelig facon. Hundene har et stort behov for kontakt til deres ejere, og trives ikke godt alene.

Med en oprindelse som arbejdende hyrdehunde, skal man forvente en aktiv og robust hunderace - som ikke fungerer godt i en lejlighed og tre korte, daglige gåture. En Bearded Collie skal have mulighed for at motionere, og dagligt have sin store intelligens stimuleret. Til gengæld er hundene legesyge og underholdende, og finder ofte på sjove påfund på eget initiativ.

Er man interesseret i en intelligent og aktiv hund, som har en del krav til pelspleje - er en Bearded Collie ofte et rigtig godt valg som familiehund.

Pelspleje

Pelsen på en Bearded Collie er tyk og fyldig, og kræver en del pasning. Man skal derfor ikke anskaffe en Bearded Collie, hvis man ikke bryder sig om at rede og pleje pels. De fleste ejere af Bearded Collier børster hunden igennem mindst een gang om ugen.

Hundene fælder ikke så meget, hvis pelsen passes ordentligt. Der er dog en periode på nogle måneder, hvor hvalpepelsen udskriftes, som kan medføre voldsom fældning - typisk mens hunden er mellem 9-18 måneder.

Oprindelsesland

Bearded Collie har oprindelse i Skotland

Hundens størrelse

Bearded Collie har en højde på 51 - 56 cm og en vægt på 18 - 27 kg

Farver

Skifergrå, rødlig fawn, sort, blå, alle nuancer af gråt, brun og sandfarvet med eller uden hvide aftegninger. Når hvidt forekommer, findes det på næsepartiet, som en blis på skallen, på halespids, bryst, ben og poter og som krave. Hvis hunden har hvid kr

Alternative navne

Skotsk hyrdehund, Bjerg Collie, Highland Collie, Hairy Mou'ed Collie

Type

Bearded Collie er en hyrdehund og hører under FCI-gruppen for "Hyrde og Kvæghunde" (Gruppe 1)

DKK Specialklub

Bearded Collie Klubben

Aktivitet

(4/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(4/5)

Fremmede

(4/5)

Hunde

(4/5)

Alle billeder af Bearded Collie