Hunderacen Bichon Havanais

Beskrivelse af Bichon Havanais

Bichon Havanais er en lille selskabshund, som har sin oprindelse i landene omkring Middelhavet. Disse små, venlige hunde er derefter blevet bragt til Cuba, hvor racen er blevet udviklet til den hunderace, vi kender i dag som Bichon Havanais. I dag er Bichon Havanais Cuba's eneste nationale hunderace.

Temperament

En Bichon Havanais er en munter og hengiven lille hund. Racen er både legesyg, hengiven og meget følsomme. Man bør derfor aldrig opdrage en Bichon Havanais hårdt eller irettesætte hunden fysisk.

Racen er både lærenem og meget villig til at udføre forskellige opgaver, så den har ofte været brugt som cirkushund. Da en Bichon Havanais har et meget følsomt sind, bør man altid være opmærksom på sit stemmeleje og den generelle brug af stemmen ved omgang med racen. Råb og skæld-ud fungerer meget dårligt til en Bichon Havanais, mens ros og opmuntring kan give fantastisk gode resultater med hundens lydighed og indlæring.

Havaneis'en er en fuldblods selskabshund, så den egner sig ikke til at være alene i rigtig mange timer af gangen. Racen skal helst med sin familie så tit som muligt, og bør trænes ihærdigt i at bive efterladt alene hjemme. Man bør derfor også kun anskaffe en Havanais, i forbindelse med man har en god lang ferie, så man får tid til at starte "alene-hjemme"-træningen op.

Bichon Havanais' holder meget af børn, andre hunde, katte og mindre husdyr, hvis hunden får gode oplevelser med dem fra hvalp. En Bichon Havanais bryder sig dog ikke om at blive drillet, og vil ofte trække sig fra legen eller træningen, hvis den føler sig presset eller uretfærdigt behandlet.

Pasning af Bichon Havanais

En Bichon Havanais har en lang og frodig pels, som kræver ret meget pleje. Der er dog meget lidt underuld i racen; og derfor fælder hundene stort set ikke.

Man skal rede hundens lange pels igennem flere gange ugentligt, og mange ejere af Bichon Havanais' bruger også lotions og andre præparater i forbindelse med pelspleje af Bichon Havanais. Den lange pels kan også indsamle en del skidt, nedfaldne blade og visne kviste på gåturene.

Til gengæld er en Bichon Havanais relatvit nem at aktivere, og klare sig fint med de lidt kortere ture. Det er dog en forudsætning, at hundene er meget sammen med deres familie.

Oprindelsesland

Bichon Havanais har oprindelse i Middelhavet/Cuba

Hundens størrelse

Bichon Havanais har en højde på 23 - 27 cm og en vægt på 5 - 6 kg

Farver

hvid

Type

Bichon Havanais er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for "Selskabshunde" (Gruppe 9)

DKK Specialklub

Klubben For Små Selskabshunde

Aktivitet

(2/5)

Motion

(1/5)

Intelligens

(4/5)

Træning

(4/5)

Legesyg

(4/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(4/5)

Territoriel

(3/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(4/5)

Hunde

(5/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 5 andre hunderacer under selskabshunde er mindre end Bichon Havanais :