Hunderacen Broholmer

Beskrivelse af Broholmer

Opdateret, februar 2015
Broholmer er den originale, danske mastiff race, som har været kendt siden middelalderen. Racen er nu anerkendt som national dansk hunderace.

Forgængerne til den nuværende Broholmer blev anvendt som jagt- og vagthunde på de adelige godser. Disse hunde kom formentlig fra den type af gamle engelske Dogge-hunde, der senere blev renavlet til Engelsk Mastiff. Man mener nemlig, at de første af disse hunde, kom til Danmark som gaver fra Kong James VI af Skotland (som giftede sig med Kong Frederik II's datter i 1589). Disse hunde blev siden parret med nationale danske hunde.

Kong Frederik d 7. og Grevinde Danner havde flere Broholmere, hvor den ene, Tyrk, stadig kan ses udstoppet på zoologisk museum i København.

Sidst i det 19. århundrede blev Broholmer racen renavlet og opformeret af Grev Sehested fra Broholm; hvorfor racen fik navnet Broholmer. Greven skrev også den originale standard for hunderacen Broholmer og Broholmeren blev ganske udbredt i denne periode.

Som de fleste andre mastiffer og helt store hunderacer, var Broholmeren stærkt decimereret i antal efter 2. verdenskrig. Blandt andet på grund af omkostningerne ved at fodre på så store hunde, var det meget få forundt at have ressourcer til at fodre et ekstra familiemedlem i de trange krigsår. Racen eksisterede dog - i en eller anden udstrækning - helt frem til 1970'erne, hvor en gruppe hundefolk under DKK i 1974 stiftede ”Selskabet til Rekonstruktion af Broholmerracen”. Man startede her en landsdækkende eftersøgning for at finde hunde, som var egnet til at rekonstruere den helt oprindelige Broholmer-race.

Derefter begyndte et intensivt avlsarbejde for at genskabe både type og sind i den originale hunderace, og få antallet af individer op på et bæredygtigt niveau. Et arbejde, der stadig foregår i dag under klubben Broholmerselskabet.

Frem til 1. januar 2015 blev alt avl styret af Broholmerselskabets Avlsudvalg, som på baggrund af de obligatoriske mentaltests, exteriørbedømmelser (udstillinger) og sundhedsresultater, sammensatte hunde som avlspartnere udfra testresultaterne. Ved indgangen til 2015 blev det dog også muligt at avle frit på racen efter Dansk Kennel Klubs basiskrav.

Det kan dog stadig være vanskelig at få lov til at købe en ægte Broholmer, hvis man ikke ønsker at deltage i avlsarbejdet og nye ejere opfordres til at blive medlemmer af Broholmerselskabet, for bl.a. derigennem at stille de bedst egnede hunde til rådighed for videre avl. Man skal også påregne, at mange opdrættere stadig kræver at man mentaltester, udstiller og sundhedstester hvalpen, selvom den ikke skal bruges til avl eller udstilling.

På trods af disse krav, er det dog altid afgørende, at man vælger en ægte, stambogsført Broholmer, hvis man vil sikre sig at udseende, sundhed og mentalitet er som i den originale, danske hunderace. En "broholmer" uden stamtavle kan kun betegnes som en blandingshund; da Broholmerens type, udseende og mentalitet langt fra er stabil nok til at avle hvalpe fra ikke-godkendte forældre.

Det er også vigtigt at notere sig, at alle hvalpe, som er født efter parringer, der er godkendt af Broholmerselskabet, får Broholmerselskabets certifikat og et såkaldt Y-nummer på stamtavlen. Hunde, der er avlet efter DKK/FCI's basiskrav får derimod et X-nummer på stamtavlen og ingen certifikat.

Broholmeren blev officielt anerkendt af FCI i 1982. 

Temperament på Broholmer

En Broholmer en en typisk Mastiff, når det kommer til overblik, værdighed og rolig udstråling. Hundene er også meget vagtsomme, selvsikre, godmodige og egenrådige - og ubestikkeligt trofaste overfor deres familier.

En Broholmer fungerer godt som familiehund, men bør også jævnligt komme ud og opleve verden. Racen har ikke et stort motionsbehov, men vil dog gerne med en tur i skoven eller lignende. Det vigtigste for en Broholmer er kontakt til familien, og racen egner sig derfor slet ikke til hundegårde eller lange dage alene.

Med børn er en Broholmer tålmodig og beskyttende, og hundene deltager også i leg og sjov. Broholmeren kan dog også være så beskyttende, at den forsøger at stoppe for mere voldsom leg.

Omgang med andre husdyr er sjældent et problem, hvis hundene præges til dem fra hvalp, for racen har sjældent ret meget jagtinstinkt.

En del Broholmere er meget lidt interesseret i kontakt med kønsfæller, efter de er udvokset, så det er ikke en hunderace, som trives godt i store flokke med fremmede hunde eller som vil lege med enhver den møder.

Det er vigtigt at bruge både tid og ressourcer på at socialisere, miljøtræne og lydighedstræne sin Broholmer fra den er hvalp. En hund i denne størrelse, som bliver bange, forskrækket eller stresset når den er ude af huset, kan være meget svær at kontrollere - og hunden vil elske dig for at du lærer den at begå sig ude i verden, så den ikke henvises til et liv i haven.

Pasning og anskaffelse af Broholmerhvalp

En Broholmer kræver ikke ret meget pleje i dagligdagen. Pelsen aftørres med en fugtig klud, eller børstes med en gummibørste i fældeperioderne. Hundene spiser til gengæld meget, og er derfor ikke helt billige at have på kost. Det er vigtigt, at racen får korrekt ernæring - ikke mindst under opvæksten - og der må derfor ikke spares på kvaliteten af maden.

En voksende Broholmer skal heller ikke udsættes for trapper, lange gåture, spring op og ned og andre aktiviteter, der belaster hundens led.

Mange opdrættere forventer (stadig) at man som hvalpekøber bidrager til rekonstruktionen af racen. Herunder at hunden både udstilles, mentalbeskrives og sundhedstestes - og nogle opdrættere vil også stadig kræve, at man avler videre på specielt velegnede hunde. 

Det er også ilde set, hvis man avler uregistrerede blandingshvalpe på en ægte Broholmer, ligesom langt de fleste opdrættere af racen, kræver at man skal være medlem af Broholmerselskabet, for overhovedet at komme i betragtning til en ægte Broholmerhvalp. Af samme grund, finder man ikke ægte Broholmere i Gul og Gratis, Den Blå Avis og lignende annoncemarkeder, på trods af der til tider annoceres med Broholmere disse steder.

For at sikre man får en ægte Broholmer bør man derimod altid rette henvendelse til Hvalpeanvisningen under Broholmerselskabet, som kan hjælpe en videre til en opdrætter med hvalpe. Man skal også påregne en vis ventetid på en hvalp, selvom den ikke er så lang som tidligere.

Oprindelsesland

Broholmer har oprindelse i Danmark

Hundens størrelse

Broholmer har en højde på 70 - 75 cm og en vægt på 40 - 75 kg

Farver

Gul med sort maske. Rødgylden. Sort. Gerne med hvid brystplet, hvidt på poterne og med hvid halespids.

Alternative navne

dansk mastiff, gammel dansk hund, brobasse

Type

Broholmer er en vagthund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Broholmerselskabet

Aktivitet

(2/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(4/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(2/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(2/5)

Alle billeder af Broholmer