Hunderacen Chihuahua

Beskrivelse af Chihuahua

Chihuahua har været kendt i mange hundrede år, og har sin oprindelse i Mexico, hvor de små hunde har fungeret som alarmhunde og selskabshunde. 

Temperament

Chihuahua findes i en kort- og en langhåret variant. Racen er anerkendt som verdens mindste hunderace, hvor specielt de helt små "teacup Chihuahuas" skiller sig ud.

En Chihuahua er en selvsikker, energisk og loyal hunderace, som ikke holder sig tilbage for at bruge sin evne til at gø. Den knytter sig stærkt til sin ejer, og har en stærk personlighed. En Chihuahua skal altid trænes, aktiveres og socialiseres som enhver anden hunderace på trods af dens lille størrelse. Endvidere bør racen ikke overlades i længere perioder til sig selv. Hvis ejeren formår dette, vil Chihuahuaer vise sig fra deres allerbedste side, og være en evig kilde til glæde og sjov i dagligdagen.

Chihuahua'er har opnået en stor popularitet de seneste år, og er derfor en kostbar hunderace, da der fødes meget små kuld, og racen sjældent får mere end to-tre kuld i sin levetid. Det opfordres dog til, at man undersøger racen grundigt inden anskaffelsen - og altid kun tager kontakt til en anerkendt opdrætter, som har stor fokus på racens sundhed.

Det er vigtigt at møde hvalpens forældre og vurdere deres sind og stabilitet, ligesom man kun bør anskaffe denne race, hvis den er opvokset inde i huset. Chihuahua er blevet en meget populær race blandt hundehandlere, som både importerer ulovlige og dårligt socialiserede hunde, og hos "køkkenavlere", der ikke har sundhedstjekket forældredyrene. At anskaffe sin Chihuahua fra en af disse kilder vil i rigtig mange tilfælde medføre masser af ærgelser og udgifter.

Pasning og pleje

En langhåret Chihuahua bør gennembørstes jævnligt, og man skal til enhver tid sikre sig at hunden ikke har knuder og filter i pelsen, som kan være meget generende. Den korthårede Chihuahua kræver ikke nogen egentlig pelspleje, men kan godt fælde moderat i perioder.

Oprindelsesland

Chihuahua har oprindelse i Mexico

Hundens størrelse

Chihuahua har en højde på 15 - 27 cm og en vægt på 1.5 - 3 kg

Farver

Hvid, Beige,Rød, Chokolade, Blå, Sort, Sort m aftegninger, tofarvet, trefarvet, Hvid med pletter, Creme, Gul, Gylden, Zobel, Black And Tan, Brun, Mahogni, Vildtfarvet, Blue Fawn, Hvid med rød, Hvid med sort, Rød med hvid, Sort med hvid, Brindle m.fl.

Alternative navne

chi, paris hilton-hund

Type

Chihuahua er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for "Selskabshunde" (Gruppe 9)

Aktivitet

(3/5)

Motion

(1/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(2/5)

Vagthund

(4/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(4/5)

Gøende

(5/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(3/5)