Hunderacen Cocker Spaniel

Beskrivelse af Cocker Spaniel

Cocker Spaniel er en lille jagthund, som nedstammer fra de gamle spaniels, der blev bragt fra Spanien og ud i Europa for flere hundrede år siden. I England blev hundene avlet til mange forskellige formål, og med tiden opstod den lille glade Cocker Spaniel, ved at opdrættere udvalgte de hunde, der bedst egnede sig til jagt på skovsnepper og (i  lidt mindre grad) kaniner.

I 1881 blev den Amerikanske Cocker Spaniel Club dannet, og i 1892 fulgte englænderne selv efter med den første anerkendelse af Cocker Spaniel. Før da, var Cocker Spaniel klassificeret som Springer Spaniels. I 1902 blev den første raceklub dannet - The Cocker Spaniel Club of England.

Temperament

Cocker Spaniel er en af de mindste jagthunde, og kendes bedst for sin hurtighed, adrætte krop, intelligens og sit altid gode humør. Cocker Spaniels er nemme at træne, og hunderacen har en udpræget lyst til at arbejde for sin ejer. På jagt arbejder Cockeren rigtig godt, er ukompliceret i forhold til andre hunde og er oftest en megt ivrig og ihærdig jagthund.

I dag bruges langt de fleste Cocker Spaniels som rene familiehunde, hvor de normalt trives godt. En Cocker Spaniel er dog også meget intelligent, og man bør derfor altid være meget konsekvent og indlevende i både opdragelsen og lydighedtræningen af hunden.

Hvis en Cocker Spaniel behandles med respekt og konsekvens, trænes og stimuleres godt og deltager i familiens gøremål, er det normalt en ukompliceret hunderace. Ejere skal blot være opmærksomme på, at Cocker Spaniels, der ikke oplever nogle konsekvente krav fra ejeren, ofte overtager styringen og bliver problematiske. Det er forholdsvist vigtigt, at denne race slet ikke opdager, at den kan overtage kommandoen. Man kommer ofte længst ved at undgå de helt store konflikter med racen, og i stedet ihærdigt bruge afledninger af hunden, når den prøver grænser.

Nogen Cocker Spaniels udvikler også et vist ressourceforsvar, hvor de ikke vil aflevere eller opgive ting de har taget i deres besiddelse. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at træne "bytteleg" med hunden, helt fra den er hvalp, så hunden lærer at det medfører noget positivt at aflevere og opgive legetøj, mad, kødben eller andet, som hunden ser en værdi i.

Pasning og pleje af Cocker Spaniel

Pelsen på en Cocker Spaniel er halvlang og lidt silkeagtig. Cocker Spaniels skal børstes jævnligt, da pelsen nemt filtrer. Ørerne og fanerne har ekstra lange år, og det er meget vigtigt at disse områder ikke filtrer, da det kan være yderst generende for hunden. Endvidere skal man være opmærksom på pelsen mellem poter og inde i ørene.

Mange ejere af Cocker Spaniels vælger at plukke hunden nogle gange om året, enten ved egen hånd eller hos en hundeklipper. Cocker Spaniels fælder også en del i perioder.

Oprindelsesland

Cocker Spaniel har oprindelse i England

Hundens størrelse

Cocker Spaniel har en højde på 39 - 41 cm og en vægt på 12 - 13 kg

Farver

Sort, sort/brun, leverfarvet, rødbrun, rød, hvid (med pletter i sort, rød eller leverfarvet),blåskimmel, rødskimmel, brunskimmel både med og uden gylde aftegninger.

Alternative navne

cocker, engelsk cocker spaniel, english cocker spaniel, cockeren, merry cocker

Type

Cocker Spaniel er en jagthund og hører under FCI-gruppen for "Apporterende jagthunde" (Gruppe 8)

DKK Specialklub

Spaniel Klubben

Aktivitet

(4/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(2/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(4/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 3 andre hunderacer under jagthunde er mindre end Cocker Spaniel :