Hunderacen Dansk-Svensk Gårdhund

Beskrivelse af Dansk-Svensk Gårdhund

Dansk-Svensk Gårdhund er relativt nyopstået som anerkendt race; men har dog været kendt og udbredt i lang tid, som den almindelige danske gårdhund. Dansk-Svensk Gårdhund er foreløbig FCI-godkendt under standard nummer 356.

Igennem tiden har den lille gårdhund vundet sin popularitet som en ihærdig rottefænger, vagthund og legekammerat for gårdenes børn. Racen er intelligent og lærenem, og der kendes mange eksempler på dansk/svensk gårdhunde, som veltrænede cirkushunde og deltagere i lydighedskonkurrencer.

Racen er aktiv, og vil gerne ud og gå lange ture samt have masser af opmærksomhed. D/S Gårdhund er relativt nem at opdrage, og besidder et godt humør, og trives normalt fint med andre hunde. Samtidigt er helbredet oftest yderst robust, og racen lider sjældent af alvorlige skavanker.

D/S Gårdhund kan fødes stumphalet. Der er ikke krav om HD-fotografering af racen, men hunde som har konstateret D-hofter eller værre, må ikke anvendes i avl. Pelsen er helt kort, og kræver stort set ingen pasning.

Oprindelsesland

Dansk-Svensk Gårdhund har oprindelse i Danmark/Sverige

Hundens størrelse

Dansk-Svensk Gårdhund har en højde på 34 - 37 cm og en vægt på 12 - 15 kg

Farver

sort, hvid, brun

Type

Dansk-Svensk Gårdhund er en vagthund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Dansk/Svensk Gårdhundeklub

Aktivitet

(3/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(4/5)

Gøende

(4/5)

Fremmede

(4/5)

Hunde

(3/5)

Alle billeder af Dansk-Svensk Gårdhund