Hunderacen Dogo Canario

Beskrivelse af Dogo Canario

Dogo Canario er en stor, stærk og robust molosser hund, der har sin oprindelse på øerne omkring Tenerife og Gran Canaria. Oprindeligt var Dogo Canario også kendt som hunderacen "Perro de Presa Canario", men FCI ændrede i 2001 racens officielle navn til Dogo Canario.

Dogo Canarioen er opstået gennem avl på en gammel spansk kvæghund, der oprindeligt stammer fra de Canariske øer. Disse hunde, kaldet Majorero-hunde, blev krydset med indførte Molosser (mastiff-lignende) hunde, der blev bragt til øen Archipelago. I dag bliver Dogo Canario brugt som vagthund og som hyrdehund til kvæg.

Dogo Canario er en middelstor Molosser hund med et massivt hoved, og enorme kræfter.

Temperament på Dogo Canario

Dogo Canarioen er psykisk stærk og nervefast hund, som besidder et meget selvsikkert temperament. Dogo Canario er en hunderace, som er meget bevidst om dens egen styrke, og den gøer ikke uden grund.

Dogo Canarios oprindelse som hyrdehund, giver racen et mere aktivt temperament, end mange af de mere kendte mastiff-lignende hunderacer. Aktiviteter som lange gå-, løbe og cykelture deltager en voksen Dogo Canario gerne i. Dogo Canario bør også lydighedstrænes og hjerneaktiveres gennem hele livet, for at være rolig og medgørlig.

Racens oprindelse som vogterhund, gør også Dogo Canario til en meget territoriel hunderace. Hundene accepterer ikke indtrængen på deres territorie, og kan være ret reserveret overfor fremmede. Det er derfor vigtigt, at en Dogo Canario socialiseres intensivt, for at undgå denne egenskab tager overhånd.

Dogo Canario er ikke egnet til lejligheder og etagebyggeri; men bør have mulighed for at bevæge sig frit på et indhegnet område. Ligeledes er racen ikke egnet til førstegangsejere, og bør derfor kun anskaffes af mennesker, som tidligere har haft succes med opdragelsen af en anden stor, selvstændig hunderace.

Med børn og familiemedlemmer, er Dogo Canario yderst hengiven og trofast. Racen er tålmodig og legesyg, hvis den behandles med respekt og forståelse.

Dogo Canario er temmeligt dominerende overfor fremmede hunde. Racen bør derfor ikke anskaffes, hvis man ønsker en hund, der skal kunne komme med på fritløbsarealer, i hundeskove og på besøg hos venner og bekendte med hund.

Pasning og pleje

Dogo Canario kræver stort set ingen pelspleje. I perioder fældes der en del, og her kan en jævnlig gennembørstning med en gummibørste eller fugtig klud afhjælpe hundehår i hele boligen. Det vigtigste med en Dogo Canario, er at man er indstillet på at få en stor, meget stærk og temmeligt aktiv hund, der kræver vedvarende lydighedstræning og aktivering.

Oprindelsesland

Dogo Canario har oprindelse i Spanien

Hundens størrelse

Dogo Canario har en højde på 56 - 65 cm og en vægt på 40 - 50 kg

Farver

Brindlet i alle nuancer, fra meget varm og mørk til lys grå eller blond. Fauve i alle nuancer til sandfarvet.Hvidt enkelte steder er tilladt, men ikke ønsket.

Alternative navne

Perro de Presa Canario

Type

Dogo Canario er en vagthund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Dansk Molosser Klub

Aktivitet

(4/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(2/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(2/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 6 andre hunderacer under vagthunde er mindre end Dogo Canario :