Hunderacen Dogue de Bordeaux

Beskrivelse af Dogue de Bordeaux

Dogue de  Bordeaux er en hunderace, som er nært beslægtet med de gamle dogge-hunde, som tidligere blev brugt som krigs- og vogterhunde. Den tidligste historie for disse hunde, står lidt hen i det uvisse; men det er et faktum at racen Dogue de  Bordeaux har sin oprindelse i Frankrig. Her er hundene blevet brugt som vogtere af hus og hjem, familiehunde, jagthunde, kamphunde og som selskabshunde.

I 1863 fandt den første franske hundeudstilling sted i Jardin d'Acclimatiation. Dogues de Bordeaux blev opført under deres nuværende navn. Først i 1869 skrev Perre Megnin den første standard for den franske Mastiff.

I 1800 var racen næsten ukendt uden for de franske regioner, hvor racen var opstået. Men nogle eksporter af hunde fandt sted til England så tidligt som 1885.

Dogue de Bordeaux havde, som de fleste af de andre Molosser racer, en meget hård tid i starten af 1900-tallet og var truet af udryddelse efter 2. Verdenskrig. Racen Dogue de Bordeaux's popularitet var meget begrænset i lang tid efter. Det var først i 1970'erne, racen begyndte at vokse betydeligt i antal.

Temperament på Dogue de  Bordeaux

Dogue de  Bordeaux hunde er rolige, omgængelige og trofaste overfor deres ejere. Racen er modig, opmærksom og vagtsom; men alligevel neutral overfor fremmede, når familien har godkendt de besøgende.

En Dogue de  Bordeaux er stædig, selvstændig og egenrådig - og man skal ikke forvente, man kan få en lydighedschampion ud af en Dogue de  Bordeaux. Hundene er dog nemme at opdrage, hvis man udviser respekt og god hundeforståelse under træningen.

Dogue de  Bordeaux's er normalt meget bløde, og egner sig slet ikke til hårdhændet opdragelse og træning. Ofte er brug af stemmen nok til at korrigere hunden, og irrettesættelser bør aldrig være uretfærdige. Dogue de  Bordeaux hunde, som ikke behandles med respekt, bliver sjældent til harmoniske hunde. Hundene kan med fordel roses, når de udviser ønsket adfærd; da Dogue de  Bordeaux reagerer rigtig godt på ejerens humør.

Dogue de  Bordeaux er normalt venlige overfor børn, og både vogter og leger gerne med dem. Racen er dog stor, stærk og til tider også ret klodset, så leg med mindre børn kan være for voldsomt.

Hundene fungerer godt sammen med andre husdyr, hvis de præges og tilvænnes til disse fra hvalp. Dogue de  Bordeaux hunde kan være temmeligt dominerende overfor andre hunde af samme køn, og interesserer sig sjældent for leg eller kontakt med fremmede hunde efter kønsmodningen.

Pasning af Dogue de  Bordeaux

Dogue de  Bordeaux er meget knyttet til sin familie, og racen egner sig derfor ikke til hundegårde eller hjem, hvor de skal være meget alene. De fleste Dogue de  Bordeaux hunde opfatter isolation som en straf, og derfor kan isolation medføre alvorlige adfærdsproblemer i hundene.

Pelsen på Dogue de  Bordeaux er helt kort, og ganske nem at pleje. I perioder fældes en del, hvorunder en almindelig gummibørste kan være en fordel, for at undgå hår i hele boligen. Hundenes mange rynker og folder i huden skal endvidere holdes rene og tørre, for at undgå infektioner og svamp. Dogue de  Bordeaux har også tendens til at savle.

Sundhed og pleje

Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi (HD/AD) findes ofte i Dogue de Bordeaux. Andre sundhedsmæssige problemer omfatter hjerteproblemer, mavedrejninger og hudsygdomme. Hypothyroidisme er også en udbredt tilstand i Dogue de Bordeauz (og de fleste andre gigant-racer).

På grund af disse sundhedsproblemer i racen, er det vigtigt at man kun anskaffer sin Dogue de Bordeaux hundehvalp fra en anerkendt opdrætter. Det er helt afgørende, at opdrætteren har stort fokus på sundheden i racen.

Oprindelsesland

Dogue de Bordeaux har oprindelse i Frankrig

Hundens størrelse

Dogue de Bordeaux har en højde på 58 - 68 cm og en vægt på 48 - 65 kg

Farver

Rødbrun (fawn) med sort eller brun maske

Alternative navne

Fransk Mastiff, Bordeaux Mastiff, Bordeaux Bulldog

Type

Dogue de Bordeaux er en vagthund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Dansk Dogue De Bordeaux Klub

Aktivitet

(3/5)

Motion

(2/5)

Intelligens

(2/5)

Træning

(2/5)

Legesyg

(2/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(2/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(2/5)

Fremmede

(1/5)

Hunde

(2/5)

Leder du efter små hunderacer?

Alle billeder af Dogue de Bordeaux