Hunderacen Entlebucher Sennenhund

Beskrivelse af Entlebucher Sennenhund

Entlebucher Sennenhunden er een af de fire schweiziske gårdhunde, hvor de andre hunderacer af denne type kaldes Appenzeller, Grosser og Berner Sennenhunde. Entlebucheren er den mindste hunderace af fire. Hundene har deres oprindelse som arbejdshunde på de schweiziske gårde, hvor de har været trofaste hjælpere og vagthunde i mange år.

De første "rigtige" Entlebucher Sennenhunde blev udstillet i 1913, mens de første beskrivelser af hunderacen findes tilbage i 1889. Man havde dog en lang periode, hvor man ikke skelnede mellem Appenzeller og Entlebucher Sennenhunde.

Ved udstillingen i 1913 blev der fremvist fire hunde, der alle var født stumphalede; men først seksten år senere blev den første racestandard nedskrevet for Entlebucher Sennenhund.  I dag er hunderacens udbredelse stadig meget begrænset, og der findes pt. mindre en 50 registrerede Entlebucher Sennenhunde i Danmark.

Temperament

Entlebucher Sennehund er en ægte arbejdshund, der har stærke hyrdeinstinkter, som den gerne bruger på at drive kvæg med nap i haserne og ivrig glammen. Hunderacen er meget aktiv samt temperamentsfuld, selvsikker, modig og frygtløs. Entlebucher Sennenhund er altid arbejdsom og trænes forholdsvist nemt med positive metoder. Oprindeligt blev hundene brugt til alsidige opgaver, og det afspejles stadig i hundenes temperament den dag i dag. De fleste Entlebucher Sennenhunde vil gerne deltage i mange typer af hundesport - ligefra at trække vogne, gå spor og lave lydighedstræning til agility og dogdancing.

Entlebucher Sennenhunde er altså meget aktive hunde, og derfor skal man som hundeejere indstille sig på at racen kræver meget aktivering, udnerholdning og træning. Entlebucher Sennen er reserveret over for fremmede, og fungerer rigtig godt som vagthund. Racen er venlig og hengiven overfor folk den kender, hvis hunden vel at mærke er både tidligt og godt socialiseret. 

Entlebucher Sennenhunde er meget kontaktsøgende overfor deres familie, og egner sig derfor dårligt til isolation i hundegårde eller et permanent udeliv. Man bør ved anskaffelse af hundehvalpe sikre sig, at hunden er født og opvokset i nær kontakt med mennesker, og ikke har levet i isolerede hundegårde de første 8 uger.

Racen er desværre plaget af nogle arvelige sygdomme, primært øjensygdommene PRA og Chatarakt. Hofteledsdysplasi (HD) er ikke et decideret problem; men forældredyr bør testes inden parring.

Pasning og pleje af Entlebucher Sennenhund

Pelsen på en Entlebucher Sennenhund er helt kort og kræver stort set ingen pasning. Man bør ikke vaske hunden for tit, da det naturlige olieindhold i pelsen beskadiges. Til gengæld skal en Entlebucher Sennenhund både aktiveres og trænes en hel del, for at være velfungerende, ligesom hundene ikke bør efterlades for meget alene.    

Oprindelsesland

Entlebucher Sennenhund har oprindelse i Schweiz

Hundens størrelse

Entlebucher Sennenhund har en højde på 42 - 50 cm og en vægt på 25 - 30 kg

Farver

Sort, hvid, brun

Alternative navne

Entlebucher, Entlebucher Mountain Dog, Entlebuch Cattle Dog

Type

Entlebucher Sennenhund er en vagthund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Klubben For Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde

Aktivitet

(5/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(4/5)

Gøende

(5/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(2/5)

Alle billeder af Entlebucher Sennenhund