Hunderacen Finsk Spids

Beskrivelse af Finsk Spids

Finsk spids er en spidshund, som har oprindelse i Finland, hvor racen også er nationalhund. Hundene er kendte som jagthunde til skovfugle og mindre vildt, og som selskabshunde og familiehunde.

Den officielle hunderace Finsk Spids opstod i 1890’erne, og er baseret på eksemplarer af oprindelige finske hunde med lignende udseende fra de østlige og nordlige dele af landet. Den første racestandard for Finsk Spids blev fastlagt i 1892.

Den første udstilling for Finsk Spids blev afholdt samme år, og den første jagtprøve på fugl i 1897. I 1979 blev den finske spids udnævnt som Finlands nationalhund.

Temperament

Finsk Spids er en klassisk spidshund, som har sine egne meninger om tingene. Racen bliver aldrig ubetinget lydig, og hundetræningen bliver kun succesfuld, hvis ejeren har god indsigt i hundeadfærd og hundetræning.

Finsk Spids knytter sig meget til sin familie, men er mere reserveret overfor fremmede. Børn, som hunden kender, har racen normalt stor tålmodighed med.

Den finske spids har endvidere sjældent problemer i omgangen med andre hunde, og trives normalt fint i flok. Det kan dog være mere vanskeligt, at vænne hundene til mindre husdyr.

Livlig, energisk og modig er ord, der ofte bruges om Finsk Spids.

Pasning og pleje

Finsk Spids har en en selvrensende, opretstående, tyk og mellemlang pels, og en tæt, kort underuld. Racen skal kæmmes jævnligt, og kan fælde en del i perioder.

Aktivitetsniveauet er relativt højt, så Finsk Spids skal aktiveres og motioneres en del. Racen er ikke umulig at holde i byen, men der skal være tid til lange daglige gåture, og mulighed for at hunden kan løbe frit.

Finsk Spids giver gerne lyd fra sig, når der kommer besøgende; men er ikke en forsvarshund.

Oprindelsesland

Finsk Spids har oprindelse i Finland

Hundens størrelse

Finsk Spids har en højde på 40 - 50 cm og en vægt på 7 - 13 kg

Farver

Rød eller gulbrun. Hvide aftegninger på bryst og poter er tilladte.

Type

Finsk Spids er en spidshund og hører under FCI-gruppen for "Spidshunde og hunde af oprindelig type" (Gruppe 5)

DKK Specialklub

Spidshundeklubben

Aktivitet

(4/5)

Motion

(5/5)

Intelligens

(4/5)

Træning

(4/5)

Legesyg

(4/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(4/5)

Territoriel

(3/5)

Gøende

(5/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(3/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 2 andre hunderacer under spidshunde er mindre end Finsk Spids :

Alle billeder af Finsk Spids