Hunderacen Grønlandshund

Beskrivelse af Grønlandshund

Grønlandshunden er en ægte slædehund, som har sin oprindelse i Grønland, hvor hundene er værdsatte som trækdyr foran fangernes hundeslæder.

I 1935 blev de to første grønlandshunde registreret i Dansk Kennel Klub (DKK). Hundene kom fra Grønland og var født i Ammassalik på Østgrønland, men ejeren kendes ikke. Ingen af de nuværende Grønlandshunde i Danmark kan dog føres tilbage til disse to hunde.

Temperament Grønlandshund

Grønlandshunde har brugsegenskaberne som slædehunde i højsædet, og mindre fokus på udseendet af hundene.

Hunderacen er hårdfør, udholdende, nøjsom og utrættelig og kan klare sig længe på knappe ressourcer. Grønlandshunden er også intelligent og selvstændig, og kan være svær at gøre ubetinget lydig.

En Grønlandshund har et forholdsvist stærkt jagtinstinkt og er derfor tæt på umulig at have gående løs. En indhegnet have er derfor også et krav til denne race. Vil man arbejde med hunden, er det vigtigt at være konsekvent, motiverende og udstråle naturlige lederevner. Racen er ikke specielt vagtsom, og er ofte sig selv nærmest.

Grønlandshunden betragtes som den stærkeste af de fire polare slædehunde. Racen er avlet til udholdende og vedholdende arbejde under ekstreme arktiske vejrforhold. Grønlandshunden kan være skarp og voldsom overfor sine artsfæller. Hundene kræver en klar og veldefineret flokstruktur med en tydelig leder.

Pasning og pleje

En Grønlandshund er meget aktiv, og trives bedst udenfor. Hundenes pels kræver meget lidt pleje; men der forekommer dog en del fældning af pelsen efter sæsonen. Hundene har en tæt dobbeltpels med en grov og længere dækpels, der beskytter den kortere og blødere underuld.

Hvis man anskaffer en Grønlandshund, skal man være indstillet på at give hunden mulighed for at arbejde dagligt. Det er ikke nok med korte gåture, og et liv i snor. En Grønlandshund skal helst bruges til det den er avlet til - og det er trækarbejde. Enten som aktiv slædehund, eller i forbindelse med vognkørsel og lignende på vores breddegradder.

Oprindelsesland

Grønlandshund har oprindelse i Grønland

Hundens størrelse

Grønlandshund har en højde på 55 - 65 cm og en vægt på 28 - 32 kg

Farver

Alle er tilladt

Type

Grønlandshund er en slædehund og hører under FCI-gruppen for "Spidshunde og hunde af oprindelig type" (Gruppe 5)

DKK Specialklub

Dansk Polarhunde Klub

Aktivitet

(5/5)

Motion

(5/5)

Intelligens

(2/5)

Træning

(2/5)

Legesyg

(2/5)

Børnevenlig

(2/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(2/5)

Territoriel

(2/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(3/5)

Andre hunderacer i gruppen slædehunde