Hunderacen Kangal

Beskrivelse af Kangal

Kangal er en af de meget udbredte anatolske hyrdehunde, som med deres blotte tilstedeværelse hos områdets store fåreflokke, sørger for at alle trusler mod flokken afværges. Racen er altså ikke en hyrdehund, der bruges til at flytte og samle fåreflokkende; men bruges udelukkende til bevogtning mod tyve, ulve og bjørne og andre trusler. Man har haft et livsnødvendigt behov for denne type af vogtende hyrdehunde i mange århundreder, og man formoder at Kangal oprindeligt nedstammer fra de helt gamle mastiff-typer af hunde. Dette underbygges også af hundenes enorme størrelse.

Kangal kendes kun i meget lille udstrækning udenfor Tyrkiet, da racen er under naturbeskyttelse i hjemlandet, og derfor ikke kan udføres frit. Der findes dog enkelte opdrættere i Europa og USA, ligesom racen er meget nært beslægtet med den anerkendte hunderace Anatolsk Hyrdehund, der er grundlagt på bl.a. Kangal. Racen er også nært beslægtet med en anden lokal tyrkisk variant - nemlig Akbash (tyrkisk for: "hvidhovede").

De første importer af Kangal blev indført i England i 1961 af Charmien Steele (nu Hussey) og var grundlaget for selve oprettelsen af "The Anatolian Karabash Dog Club", som arbejder under TKC og FCI.

Man har i flere tusinde år kendt den overordnede type af vogtende hyrdehunde i hele området i Sydøst-Europa - faktisk helt fra Polen til Slovenien, over hele området omkring Sortehavet og helt over til Kazahstan, Turkmenistan og Uzbekistan og ned til den nordvestlige del af Asien. Hundene har i disse områder i mange århundreder kun været avlet efter deres arbejdsegenskaber, og kun i meget lille grad efter udseende - indtil vestlige hundeejere, primært efter 2. Verdenskrig, begyndte at interessere sig for disse racer, ligesom man samtidigt også lokalt begyndte at ville have nationale "udgaver" anerkendt. Deraf er der opstået en lang række mere konforme og ensartede typer, som har fået tildelt forskellige navne alt efter deres lokalitet og nationalitet.

Kangal'en er oprindeligt avlet frem i den centrale del af Tyrkiet, helt præcist i Sivas provinsen, og kaldes derfor også i  nogle situationer for Kangal-Sivas af den lokale befolkning, ligesom den kaldes for Karabash - der betyder "sort-hoved" på tyrkisk. Man beskriver ofte at Kangal blev renavlet af Aga-familien i Sivas regionen; men sandheden er nærmere, at racen er opstået hos landbefolkningen og blot har opnået sit ensartede udseende og adfærd pga. Sivas regionens afsides beliggenhed, der har forhindret at andre typer hunde er blevet krydset ind i mange århundreder. 

En oprindelig Kangal lever helt fra den er hvalp blandt fåreflokkene, og ser sig selv som en del af denne, og disse hunde er derfor ikke - og må ikke være - socialiseret til omgang med mennesker, hvis de skal passe deres oprindelige job. Af denne grund beskrives racen også ofte som værende mere aggressiv, end den i virkeligheden er, hvis den vokser op under mere almindelige vestlige typer hundehold.

Kangal opdrættes i dag målrettet i Tyrkiet som både vagt- og beskyttelseshund, og har også været brugt af militæret. Racen er dog i dag udskiftet med andre racer, der er bedre egnet til militærets formål. Man har også med stor succes importeret Kangal flere steder i Afrika, hvor hundene bruges til at afværge angreb på bøndernes dyr fra områdets vilde katte og andre rovdyr. Racen er derfor også blevet en vigtig bestanddel i den afrikanske naturbevarelse, da man ikke har behov for at jage de vilde katte, hvor man bruger Kangal-hunde til bevogtningen af hjordene. Desværre bruges Kangal, med baggrund i nogle gamle traditioner om prestigen i at have den stærkeste hund, også stadig som deltager i hundekampe i vores dage.

Man skelner i dag primært Kangal fra de øvrige anatolske hyrdehunde - som f.eks. Akbash - ved at pelsen er kort og tæt, fawn eller tan i farven og med større eller mindre mængder sable dækhår, ligesom hundens bygning er kraftigere end førnævnte Akbash. Alle Kangal'er skal have en sort maske i ansigtet og sorte ører. I Tyrkiet er racen også anerkendt som brindle og med hvide markeringer.

Som noget helt nyt, er Kangal i oktober 2012 blevet anerkendt i England - af The Kennel Klub - som en renracet hunderace. I Australien blev det i 2012 vedtaget, at Kangal nu i stedet anerkendes som Anatolsk Hyrdehund, der er en i forvejen anerkendt hunderace med FCI nr. 41. Man opererer altså ikke længere med Kangal i Australien, men anerkender i stedet racen som Anatolsk Hyrdehund. 

Temperament

Kangal er ikke en traditionel hyrdehund, som bruges til at samle og flytte flokkene, men er en såkaldt vogtende hyrdehund, og som deraf har et meget stærkt beskyttelsesinstinkt. Det er derfor afgørende at hunden socialiseres og miljøtrænes meget intensivt, for at de vogtende instinkter ikke tager over.

Racen er meget intelligent, mistænksom og forholdsvis rolig af natur. Men hvis hunden vil antaste en trussel, er de meget hurtigt oppe på mærkerne og meget adrætte, udholdende og stærke. Racen er ubestikkeligt trofast overfor sine ejere, og vil gøre alt for at beskytte denne, men den adlyder ikke enhver kommando, da en Kangal er meget, meget selvstændig. Det er derfor vigtigt at opdrage en Kangal med positive og motiverende metoder - og mindst lige så vigtigt at være konsekvent og stædigere end hunden, når den afprøver grænserne for god opførsel.

En Kangal er ofte meget barnlig i meget af sin adfærd, da dette er en forudsætning for at være en god vogtende hyrdehund. Denne "hvalpede" opførsel, gør at hundene ikke strejfer, at de gøer af nye og fremmede ting, holder sig tæt til deres flok eller familie og at de mangler en stor del af rovdyradfærden fra mange andre hunderacer - ligesom hundene kan være ganske legesyge hele livet. Af disse grunde, er en Kangal også nem at præge til omgang med andre dyr og børn.

Kangalen er dog kun en hund til meget erfarne hundeejere, og den egner sig dårligt til et liv i byen. Racens mistænksomhed overfor fremmede, og dens evne til selvstændigt at vurdere trusler, kan også godt være en farlig cocktail. En Kangal ser meget venlig og rar ud - og det kan være yderst problematisk, hvis fremmede blot tager direkte kontakt til racen.

Pasning og pleje

En Kangal har en tæt, tyk pels med underuld og kraftige dækhår og racen kan fælde en del. Specielt når underulden skiftes forår og efterår, er det klogt at børste hunden jævnligt, hvis ikke man vil have hår overalt. Ellers er denne arbejdende hunderace ikke svær at pleje, og racen er generelt meget sund og lever ofte længe i forhold til sin størrelse. Racen er meget modstandsdygtig overfor ekstreme temperaturer og trives i både varme og kulde.

Lovgivning

Kangal er omfattet af Hundelovens forbudsliste, og må derfor ikke overdrages, anskaffes eller avles efter 27. marts 2010. Endvidere skal Kangal føres i kort snor og bære mundkurv i det offentlige rum.

 

Video med Kangal

Oprindelsesland

Kangal har oprindelse i Tyrkiet

Hundens størrelse

Kangal har en højde på 71 - 85 cm og en vægt på 50 - 68 kg

Farver

Fawn med sort maske. I Tyrkiet findes også brindle udgaver.

Type

Kangal er en hyrdehund

Aktivitet

(4/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(2/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(1/5)

Hunde

(1/5)