Hunderacen Kuvasz

Beskrivelse af Kuvasz

Kuvasz er en gammel hunderace, som har sin oprindelse i gamle mongolske hyrdehunde, der blev bragt til området omkring det nuværende Ungarn.

En Kuvasz er en vogtende hyrdehund, med en stærk og selvstændig personlighed. Racen er  mistroisk overfor fremmede, og udpræget vogtende over sit territorie. Kuvasz er både meget loyale, modige og beslutsomme hunde. som er nogle formidabel vagthunde, der kun gøer når det er nødvendigt. Med et udseende, som minder en del om den velkendte Golden Retriever, kan det medføre nogle uheldige situationer, hvis fremmede helt uforvarende kontakter en Kuvasz på sit eget territorie. Man bør derfor sikre sin ejendom, hvis man har en Kuvasz i haven.

En Kuvasz selvstændige natur kræver en harmonisk og konsekvent opvækst, helt uden brug af hårde metoder. Racen lærer og fungerer bedst, hvis den selv får lov at tage initiativet under træningen.

En Kuvasz fungerer godt med familiens børn, mindre hunde eller andre husdyr i husstanden og er tæt knyttet til sine ejere. Det er dog en forudsætning, at man tilvænner Kuvaszen til de andre husdyr allerede fra hvalp. Ligeledes bør man være opmærksom på, en Kuvasz er en temmelig stor hunderace, som har stærke vogtende instinkter overfor sin flok. Hunden vil derfor også beskytte børnene i familien stærkt, hvilket kan medføre problemer, hvis der foregår voldsom leg med kammeraterne. Hunden kan i uheldige situationer anse legen som værende alvor og vælge at beskytte de mindre familiemedlemmer.

Denne beskyttende egenskab findes - i større eller mindre grad - i mange hunderacer, og derfor bør man aldrig lade børn og hunde være uden opsyn.

Pelsen på Kuvasz er kort på hovedet og foran på benene. Resten af kroppen er dækket af længere, grove og bølgede hår, med en kraftig, blød underuld. Pelsen beskytter racen mod alt slags vejr, og der fældes kraftigt både og efterår.

Oprindelsesland

Kuvasz har oprindelse i Ungarn

Hundens størrelse

Kuvasz har en højde på 70 - 75 cm og en vægt på 40 - 55 kg

Farver

hvid, elfenben

Type

Kuvasz er en hyrdehund og hører under FCI-gruppen for "Hyrde og Kvæghunde" (Gruppe 1)

DKK Specialklub

Klubben For Hyrde-, Kvæg- Og Gårdhunde

Aktivitet

(4/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(4/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(2/5)

Alle billeder af Kuvasz