Hunderacen Langhåret Hønsehund

Beskrivelse af Langhåret Hønsehund

Langhåret Hønsehund er kendt i en eller anden udstrækning i mange hundrede år. Den langhårede hønsehund har eksisteret i forskellige udformninger, og har sin oprindelse i gamle tyske fuglehunde, som blandt andet har fået indkrydset støvere og settere. Resultatet er den alsidige hunderace, som mange seriøse jægere sværger til, når der skal udvælges jagthund. 

Racen er dog først blevet helt etableret og anerkendt i Danmark indenfor de sidste 200 år. Racen blev anerkendt som officiel race i 1897, da man opstillede den første udgave af en racebeskrivelse for Langhåret Hønsehund. Denne første udgave blev skrevet af Freiherr von Schorlemer.

Omkring 1920 var racen ganske stabil, og kan fra da af genkendes fuldstændigt som den Langhårede Hønsehund vi ser i dag.

De første renracede importer til Danmark skete i 1960'erne, da skytten Bloch på det kendte gods ved Gisselfeld Kloster anskaffede Langhåret Hønsehund. Denne udskiftning af hunderace på så stort og anerkendt et jagtområde, fik stor opmærksomhed, og var stærkt medvirkende til racen blev kendt. Skytten Bloch havde de efterfølgende år også en stor del af æren for at racen blev mere udbredt, og efter hans død stiftede man derfor i Langhårsklubben i 1980 vandrepokalen "Skytte Blochs Mindepokal", der siden er blevet givet til året bedst præmierede Langhåret Hønsehund.

I slutningen af halvfjerdserne var racen så almindeligt kendt, at der var basis for at starte en egentlig specialklub, hvilket skete da Langhårsklubben blev etableret i 1979.

Temperament

Langhåret hønsehund er en alsidig, stående jagthund, som primært bruges til arbejdet efter skuddet. Den er en ivrig apportør på både land og i vand, er en meget dygtig sporhund og tager en stram og fast stand. 

Langhåret Hønsehund er en kraftig bygget hund, som er meget robust og selvsikker. Den arbejder gerne for sin fører, men kræver en ejer, som har kendskab til hundetræning - og ikke mindst selv er aktiv jæger. En langhåret Hønsehund skal bruges som aktiv jagthund, og trives oftest dårligt, hvis den blot skal være ren "familiehund".

Racen er intelligent og vagtsom, omgåes godt med mindre familiemedlemmer og har generelt et afbalanceret temperament, som gør Laghåret Hønsehund særdeles velegnet til stort set alle jagtlige opgaver.

Pasning og pleje

Som navnet antyder, er pelsen langhåret og bør jævnligt børstes igennem for at fjerne knuder og filter. 

Oprindelsesland

Langhåret Hønsehund har oprindelse i Tyskland

Hundens størrelse

Langhåret Hønsehund har en højde på 58 - 70 cm og en vægt på 26 - 32 kg

Farver

brun, brun med hvidt bryst, brun/hvid, spættet, brune pletter på hvid bund (skimlet)

Alternative navne

Tysk Langhåret Hønsehund

Type

Langhåret Hønsehund er en jagthund og hører under FCI-gruppen for "Stående jagthunde" (Gruppe 7)

DKK Specialklub

Langhårsklubben

Aktivitet

(4/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(2/5)

Træning

(2/5)

Legesyg

(2/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(2/5)

Territoriel

(3/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(4/5)

Alle billeder af Langhåret Hønsehund