Hunderacen Norwich Terrier

Beskrivelse af Norwich Terrier

Norwich Terrier er en lille terrier, som har sin oprindelse blandt de små terrier, der opstod for at blive brugt til gravjagt.

I slutningen af 18-tallet blev det moderne blandt studerende ved Cambridge universitetet i England at have en lille, nøjsom og praktisk rottehund, der kunne være i studenterhyblerne. Disse hunde var efter sigende modige, kortbenede, røde og meget gode til rottejagt. Hvor meget af disse hundes blod, der er tilbage i Norwich Terrieren, vides ikke. Det er dog meget sandsynligt, at disse hunde har præget avlen.

Frank "Roughrider" Jones’ hunde har også præget udviklingen af den moderne Norwich Terrier. Han opdrættede småkortbenede terriere, der vejede 4-5 kilo og havde en rød pels og mørke øjne, smat en robust kropsbygning. Hundenes temperament var, som den dag i dag, modigt og frygtløst. I 1932 blev disse små røde terrier anerkendt som Norwich Terrier, efter en periode med forskellge navne. I 1964 blev den hængeørede variant opdelt i en seperat hunderace - den nu kendte Norfolk Terrier. Udover ørene er denne hunderace ellers identitisk med Norwich Terrieren.

Norwich Terrier temperament

Norwich Terrieren elsker motion og aktiviteter. Racen er ganske utrættelig, men stille og rolig indendøre, når den har fået sine behov for aktivitet dækket.

Norwich Terrieren er en lille hunderace, men den ved det ikke selv. Selvtilliden er i top, og hundene er ganske frygtløse, modige og temperamentsfulde.

Overfor mindre husdyr, kan Norwich Terriers oprindelse som gravjæger og rottehund nemt give problemer. Det er derfor afgørende, at socialisere helt fra hunden er hvalp; hvis man ønsker den skal fungere med andre husdyr i husstanden.

Overfor børn er en Norwich Terrier venlig, tolerant og legesyg.

Pasning og pelspleje

Norwich Terrier har en ru pels, og skal trimme mindst en gang om året - og helst flere gange. Hvis ikke man ønsker at lære det selv, må man overlade opgaven til en professionel trimmer. I dagligdagen holdes pelsen fri for filter, ved at gennembørste hunden et par gange ugentligt.

Norwich Terriers skal have masser af motion og aktiviteter. Trods racens lille størrelse, er det ikke en selskabshund, som trives med mindre ture; men derimod en jagthund, med et skarpt temperament.

Oprindelsesland

Norwich Terrier har oprindelse i England

Hundens størrelse

Norwich Terrier har en højde på 25 - 26 cm og en vægt på 4 - 5 kg

Farver

Hvede, sort/tan, grizzle, rød

Type

Norwich Terrier er en terrier og hører under FCI-gruppen for "Terriere" (Gruppe 3)

DKK Specialklub

Dansk Terrier Klub

Aktivitet

(4/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(3/5)

Gøende

(4/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(5/5)

Alle billeder af Norwich Terrier