Hunderacen Pomeranian

Beskrivelse af Pomeranian

Pomeranian er en lille hunderace med oprindelse i Tyskland, hvor den nedstammer fra langt større pomerske spidshunde, der fungerede som alsidige hyrde-, gård- og trækhunde. I 1767 blev nogle af disse hunde importeret til England af Kong George d. III's hustru, dronning Charlotte af Mecklenburg-Strelitz. Da hundene var for store til at være skødehunde og ikke egnede sig til jagt, blev de dog ikke særligt populære. Men 100 år senere importerede en anden engelsk dronning - Dronning Victoria - en stribe tilsvarende, men mindre, hunde fra Italien. Hun begyndte at avle på de mindste og racen blev hurtigt populær i det bedre borgerskab.

I 1870 - cirka 100 år efter de første importer - blev Pomeranian anerkendt af den engelske kennelklub, og 18 år senere afholdte man for første gang en hundeudstilling for spidshunde under 5 kg; men mange af de hunde, der var udbredte var stadig for store til at falde under denne kategori.

Man har siden dengang, bevidst avlet Pomeranian mindre og mindre, så den hunderace, der for 100 år siden vejede omkring ti kilo, i dag vejer omkring 2-4 kilo.

Før i tiden var Pomeranian ikke specielt populær i sit hjemland, men racen blev mere populær i andre dele af verden allerede omkring 1900. Derefter er racen blevet mere og mere udbredt race over hele verden, hvor specielt de senere år virkeligt har gjort racen udbredt.

Temperament

En Pomeranian er ikke en helt typisk spidshund. Den er forholdsvis skrøbelig, og er heller ikke helt nem at opdrætte. Racen besidder dog spidshundenes personlighed, og trods dens lille størrelse er en Pomeranian i egne øjne en meget stor hund. Man bør derfor også sørge for en god træning og opdragelse af hunden, med stor vægt på at behandle den som en større race.

En Pomeranian er både trofast og selvsikker, og meget sjældent i dårligt humør. Den følger gerne sin ejer, og racens personlighed kan give anledning til mange sjove påfund. Hundene er både kloge og selvstændige, så hvis man griber træning og opdragelsen an med positive metoder, kan man sagtens lære hunden tricks og lydighed. Men man får aldrig en hund, der vil gøre alt for at stille sin ejer tilfreds; men i stedet en hund der først adlyder og gør ting, hvis den kan se et formål hermed.

En Pomeranian elsker at være i centrum og være midtpunkt for opmærksomheden, og racen er meget tæt knyttet til sine ejere. Den trives sjældent godt med isolation og ensomhed, og bør ikke efterlades for meget alene.

Racens nære tilknytning til dens familie, gør også hundene kælne og kærlige - og de vogter og advarer altid familien, hvis der kommer gæster. Fremmede, som hunden ikke kender, har den ikke megen interesse i; men personer, som har fået hundens tillid modtages normalt med glæde. 

Racen er ikke specielt aktiv, men vil gerne deltage i familiens aktiviteter og rutiner - og vil altid gerne have opmærksomhed. Man kan sagtens tage en Pomeranian med i skoven, på stranden og ud på andre lidt længere ture, men det er ikke noget, der behøver ske hver dag.

Når man opdrager racen, er det vigtigt at man ikke falder for hundens søde og uskyldige udseende, men at man står fast på regler og normer for god opførsel. Man skal aldrig behandle racen hårdhændet; men det er vigtigt, at man ikke lader hundens selvstændige tankegang overtage styringen. Man kan med samme fremgangsmåde - altså konsekvens, venlighed og belønning - også sagtens få begrænset Pomeranians trang til at gø. Lader man i stedet blot hvalpen gø løs, uden at aflede, irettesætte og belønne den for at holde op, kan racen godt udvikle sig til at være forholdsvis støjende.

Pasning og pleje

En Pomeranian har en stor og prægtig pels med bløde, strittende, dækhår og meget underuld, og som kræver en relativt omfattende pleje. Man skal som minimum regne med en helt grundig gennembørstning nogle gange om ugen, men til gengæld kræver denne hunderace sjældent vask og rensning.

Det er vigtigt, at man sørger for hunden ikke har knuder eller filter i pelsen, da det kan være meget generende for hunden. Pelsen lugter stort set aldrig af hund, men man skal regne med at en Pomeranian fælder en del - specielt de to gange om året, hvor pelsen udskiftes. 

For at gøre den hyppige pelspleje til en hyggestund for både hund og ejer, er det vigtigt at man starter med gøre gennembørstningerne til en god oplevelse for hvalpen. Lad ikke hunden få dårlige og smertefulde oplevelser under børstningen, men sørg heller for at dele den op i mindre bidder i starten, hvis hunden ikke bryder sig om lange seancer. Ros, kæl og belønninger er en selvfølge, når hvalpen skal tilvænnes at blive pelsplejet.

Oprindelsesland

Pomeranian har oprindelse i Tyskland

Hundens størrelse

Pomeranian har en højde på 18 - 22 cm og en vægt på 2 - 4 kg

Farver

brun, sort, orange, hvid, grå, blå, creme, zobel, flerfarvet

Alternative navne

Dværgspids, tysk spids

Type

Pomeranian er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for "Spidshunde og hunde af oprindelig type" (Gruppe 5)

DKK Specialklub

Klubben For Små Selskabshunde

Aktivitet

(2/5)

Motion

(2/5)

Intelligens

(4/5)

Træning

(4/5)

Legesyg

(4/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(4/5)

Pelspleje

(4/5)

Territoriel

(4/5)

Gøende

(4/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(3/5)