Hunderacen Riesenschnauzer

Beskrivelse af Riesenschnauzer

Riensenschnauzeren har oprindelse i det bayerske område, og blev først brugt som vogter af gårde - og ikke mindst - bryggerivogne med øl. Deraf fik den også betegnelserne "Ølschnauzer", "Russerschnauzer", "Kæmpe Schnauzer" og "Münchenschnauzer".

Den oprindelige udvikling af Riesenschnauzeren kan ikke bestemmes med sikkerhed, men man er dog overbevist om at racen er opstået ved at krydse Standard Schnauzere med bl.a pudler og Grand Danois.

Den store Riesenschauzer har siden 1925 været anerkendt som tjenestehund. Riesenschnauzeren er også det største medlem af Schnauzer-familien, som også består af Standard- og Dværgschnauzere. Racen findes i to farve-varianter, der ikke må avles med hinanden: sort og salt/peber.

Temperament

Riesenschnauzers vagtsomme, arbejdsomme og intelligente sind, gør den velegnet til mange opgaver. En ægte Riesenschnauzer arbejder ihærdigt for sin fører, og besidder samtidigt en stor portion selvtillid og selvsikkerhed. Racen bør håndteres helt korrekt fra starten, da en Riesenschnauzer ellers nemt kan blive en pestilens i en uerfaren ejers hænder.

Opdragelsen skal være fast og konsekvent, men absolut uden hårdhed. Et godt forhold til en Riensenschnauzer opbygges kun, hvis hunden respekterer og forstår sin fører - og hundeføreren samtidigt forstår og respekterer hunden, og er i besiddelse af en god tålmodighed og erfaring med hunde. En Riesenschanuzer kan nemlig være en rigtig stor mundfuld - ikke mindst i teenageperioden.

Den store Schnauzer er en eminent brugshund, som er venlig overfor børn og ubestikkeligt trofast overfor sin familie. Racen er dog betydeligt sværere at arbejde med, end mange af de mere kendte brugshunderacer.

En Riesenschauzer passer bedst ind i en aktiv hundefamilie, som er villig til at træne, aktivere og uddanne hunden gennem hele den levetid. Endvidere bør racen ikke efterlades meget for sig selv, da den trives bedst med nær kontakt til "sin flok".

Pasning og pleje

Den stride, ruhårede pels skal trimmes regelmæssigt; men til gengæld fælder en Riesenschauzer kun minimalt i hverdagen.

Oprindelsesland

Riesenschnauzer har oprindelse i Tyskland

Hundens størrelse

Riesenschnauzer har en højde på 60 - 70 cm og en vægt på 35 - 47 kg

Farver

sort, sort/sølv

Alternative navne

Ølschnauzer, kæmpe schnauzer, münchen schnauzer, russer schnauzer

Type

Riesenschnauzer er en brugs- og tjenestehund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Dansk Schnauzer Og Pinscher Klub

Aktivitet

(5/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(3/5)

Træning

(3/5)

Legesyg

(3/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(3/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(2/5)

Hunde

(1/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 2 andre hunderacer under brugs- og tjenestehunde er mindre end Riesenschnauzer :

Alle billeder af Riesenschnauzer