Hunderacen Rottweiler

Beskrivelse af Rottweiler

Rottweileren er en stor, stærk og vagtsom hyrdehund, som blev opdrættet som beskytter af gårde og kvægflokke. I dag kendes racen mest som brugshund, og høster primært sin anerkendelse som decideret beskyttelses- og vagthund. Rottweileren er klassificeret som "Ledsagehund, tjeneste- og brugshund" under FCI.

Oprindelsen til Rottweileren ligger helt tilbage til de romerske arbejdshunde, hvor mastiff-lignende hunde var udbredte som både vogtere og hyrdehunde. Under romernes udvandringer i Europa, medbragte man en stor mængde hunde, der skulle hyrde og vogte det medbragte kvæg til soldaterne. Da romerne etablerede sig i Tyskland havde man således medbragt grundlaget for den nuværende arbejds- og hyrdehund, som vi nu kender som Rottweileren.

Racens navn har helt konkret sin baggrund i den tyske by Rottweil, som netop frembragte nogle helt specielt gode og dygtige hyrdehunde, som var helt uundværlige for at bringe datidens store mængder kvæg og svin til slagtning og marked. I området ved Rottweil krydsedes i datiden en række store kvægveje og byen var centrum for et stort kvæg- og studemarked. Man havde derfor et stort behov for gode hyrdehunde, og prisen på en dygtig hund var derfor efter datidens standard meget høj, og man begyndte derfor naturligt nok at avle mere målrettet på denne type af hunde.

Man etablerede de første decideres klubber for Rottweiler i Tyskland i 1907, og i 1921 blev "Allgemeiner Deutscher Rottweiler Klub" stiftet, og den første fælles racestandard blev publiceret tre år senere. Men allerede i 1911 så vi den første Rottweiler i Danmark - indkøbt i Tyskland af København politi. Hundens navn var 'Ryth von der Freiheit' og hun fungerede både som politihund og familiehund med stor succes, og har sikkert været en medvirkende årsag til racens senere meget store popularitet i Danmark.

Temperament på Rottweiler

Rottweileren har et veludviklet beskyttelsesinstinkt, kombineret med et kraftfuldt og repektindgydende ydre. Racen er arbejdsom, lærevillig og forholdsvis nem at dressere; men man kan forvente en vis grad af selvstændighed i alle Rottweilere, og derfor bør denne hunderace kun anskaffes af erfarne hundefører.

Rottweilere er også aktive hunde, som kræver masser af selskab, træning, motion og generel "hjerne-aktivering". Hvis disse ting bliver opfyldt tilfredstillende, er Rottweilere til gengæld forholdsvis nemme og medgørlige hunde. En Rottweiler, der keder sig, er til gengæld ofte ikke behagelig at leve med, da de så ofte selv finder på noget beskæftigelse - og det er ofte aktiviteter som man ikke kan bifalde som ejer. Man bør derfor aktivt bruge sin Rottweiler til en form for hundesport, og også altid sikre sig at hunden bliver grundigt socialiseret fra hvalp. 

De danske Rottweilere fra DKK, har i mere end tyve år skulle gennemgå mentaltest inden avl; og derfor vil man opleve en race, der både er mentalt sund og har en generelt god brugsegenskab, og hvor konsistensen i hundens adfærd er meget ens blandt de forskellige individer.

Racen kan være meget beskyttende overfor sin familie og dennes ejendom, og man bør altid have for øje, at hundene er selvstændigt tænkende, og altid vurderer trusler og andre situationer nøje. Man vil også ofte opleve at Rottweileren er reserveret til afvisende overfor fremmede. Har man børn i familien, kan man opleve at hunden vil bryde ind i voldsom leg, og at de besøgende bliver meget nøje vurderet. Derfor bør man altid sikre sig, at børnene forstår hundens vogtende instinkt, og at den altid skal behandles med respekt. Mindre børn bør aldrig overlades alene med hunden, fuldstændigt som med andre store hunderacer.

En Rottweiler kan komme helt til tops i lydighedskonkurrencer, og racen bruges mange steder som både politihund, militærhund, redningshund, førerhund, narkohund - og stort set alle andre kategorier af arbejdende hunde. Vil man bruge sin Rottweiler til konkurrence, arbejde og træning på meget højt niveau, er det dog yderst hensigtsmæssigt at sikre sig man får en hund med stamtavle fra brugsprøvede avlslinjer.

En velfungerende og velsocialiseret Rottweiler er også en formidabel og aktiv familiehund, som sjældent gør det store væsen af sig indendøre.

Pasning og pleje

Pelsen på en Rottweiler er ganske kort, og kræver næsten ingen pasning i dagligdagen. Men man bør sikre sig, at hunden får brugt både hjerne og krop dagligt, og at hunden får den grundlæggende lydighedstræning indlært allerede fra hvalp.

Oprindelsesland

Rottweiler har oprindelse i Tyskland

Hundens størrelse

Rottweiler har en højde på 56 - 68 cm og en vægt på 42 - 50 kg

Farver

Sort med brune aftegninger

Alternative navne

Rotte

Type

Rottweiler er en brugs- og tjenestehund og hører under FCI-gruppen for "Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde" (Gruppe 2)

DKK Specialklub

Rottweilerklubben

Aktivitet

(4/5)

Motion

(3/5)

Intelligens

(1/5)

Træning

(1/5)

Legesyg

(1/5)

Børnevenlig

(3/5)

Vagthund

(5/5)

Pelspleje

(1/5)

Territoriel

(5/5)

Gøende

(2/5)

Fremmede

(1/5)

Hunde

(2/5)

Leder du efter små hunderacer?

Disse 2 andre hunderacer under brugs- og tjenestehunde er mindre end Rottweiler :