Talbot hunden er nu uddød

Beskrivelse af Talbot Hund

Talbot hunden er en nu uddød type af hund, som har en omdiskuteret historie og som flere - nu anerkendte -hunderacer siges at have som forfader.

Denne type af hund hører til blandt nogle af de første specialiserede sporhunde, og menes at være opstået i Normandiet - med en vis sandsynlighed nærmere betegnet i Belgien, hvor munke ved Saint-Hubert Klostret opdrættede de såkaldte Sct. Hubert hunde omkring år 1000. Hunde der formentlig havde deres egentlige udspring i Frankrig, som betragtes som oprindelsesområde for mange af de helt oprindelige jagthunde.

Racen - eller typen - Talbot blev sandsynligvis indført til England af Vilhelm Erobreren, der var konge af England fra år 1066 til 1087 og samtidigt hertug af Normandiet fra 1035 til 1087. Man har dog først fundet egentlige engelske beskrivelser og henvisninger til Talbot-hunde fra 1600-tallet, mens man allerede i middelalderen har brugt begrebet Talbot-hund om individuelle jagthunde i Europa.

Det er dog et nogenlunde sikkert faktum, at denne type af hunde var relativt etableret i 1700-tallet, hvor de beskrives som hvide, stærke og alsidige hunde. Man er dog langt fra sikker på hvor udbredt og konsistent Talbot hundene var på dette tidspunkt, ligesom det er omdiskuteret hvordan deres nøjagtige udseende var.

I slutningen af 1800-tallet forsvandt Talbot hunden igen - eller blev muligvis til mere anerkendte hunderacer som Blodhund, Boxer og Beagle, der alle siges at være belægtede med denne type af oprindelig hunde.

Temperament

Talbot hunden var sandsynligvis en decideret jagthund med et godt anlæg for sporarbejde; men der findes også beskrivelser af den som vagthund, der har vogtet grænseområdet ved Skotland mod tyve og røvere. 

På grund af Talbot hundens svage generelle historie, er det svært at sige noget om hvordan de har fungeret udover deres gode egenskaber som sporhunde. Der er dog ingen tvivl om, at denne type af hund har medvirket til skabelsen af både Beagle og Blodhund, som begge er hunderacer, der er meget specialiserede til at følge spor og opstøve vildt.

Oprindelsesland

Talbot Hund har oprindelse i Normandiet

Farver

Hvid

Alternative navne

Talbot Hound

Type

Talbot Hund er en jagthund

Aktivitet

(0/5)

Motion

(0/5)

Intelligens

(0/5)

Træning

(0/5)

Legesyg

(0/5)

Børnevenlig

(0/5)

Vagthund

(0/5)

Pelspleje

(0/5)

Territoriel

(0/5)

Gøende

(0/5)

Fremmede

(0/5)

Hunde

(0/5)