Hunderacen Tibetansk terrier

Beskrivelse af Tibetansk terrier

Tibetansk terrier er en ægte selskabshund, som - trods navnet - ikke har terrierblod i sine årer.

I 1922 blev en engelske læge sendt til Indien som chef for et hospital. En aften blev denne læge tilkaldt, fordi en tibetansk købmand, hans familie og deres dyr nægtede at fjerne sig, før de havde talt med doktoren.

Familien havde hørt, at lægen kunne operere kvinden for "en ond ånd", hun havde i underlivet. Dr. Greig opererede kvinden for en svulst, og tillod, at kvinden kunne have sin drægtige Tibetanske Terrier med på hospitalet.

Som den første europæer nogensinde fik lægen derfor tilbudt en hundehvalp fra en tibetansk terrier, som tak fra familien. Denne Tibetansk Terrier var en gylden/hvid tæve, som hed Bunti. Senere fik lægen også en han ved navn Rajah, som sammen med Bunti fik to kuld hvalpe i hhv. 1924 og 1925. I  1953 fandt John Downey - ejer af kennel Luneville - en lille langhåret hanhund på havnekajen i Liverpool. Hunden blev set af en udstillingsdommer, som anbefalede ham at få den registreret som en Tibetansk Terrier. Downey fik derfor senere anerkendt racen som Tibetansk Terrier.

Temperament på Tibetansk Terrier

Tibetansk terrier er en intelligent, glad og selvbevidst familiehund. Tibetansk Terrier er normalt modige, værdige og humørfyldte, og meget knyttede til deres ejere. De er dog ofte mere tilbageholdene overfor fremmede, og kan være ganske vagtsomme.

Hundene er ikke specielt krævende; men elsker alligevel at deltage i alle familiens gøremål. Tibetansk terrier er ikke en hunderace, der blot ligger stille i et hjørne; men er heller ikke hyperaktive. Hundene indretter sig normalt godt efter den familie, de lever i.

Tibetansk Terrier kan sagtens lære at omgåes mindre husdyr. Racen trives også godt med venlige børn, der behandler hunden ordentligt. Hundene kan dog være dominerende overfor andre hunde, og affinder sig ikke altid med fremmede kønsfæller.

En Tibetansk Terrier skal opdrages stille og roligt, og bør aldrig behandles hårdhændet. Hundene er meget følsomme, og reagerer normalt godt på stemmeføringen.

Hundene er meget sociale, og bryder sig ikke om at være alene. Det er derfor tilrådeligt at lægge ekstra fokus på alene-hjemme træningen, allerede mens hunden er hvalp.

Pasning og pelspleje

Den voksne hund har en lang dobbelt pels, som har tjent til at beskytte den mod det hårde klima i Tibet. Pelsen kan være bølget eller glat; men aldrig krøllet.

Racen skal børstes dagligt for at undgå filter. Specielt i områderne omkring benene, ved skægget og på bagdelen. Et jævnligt bad er også nødvendigt for en Tibetansk Terrier.

Oprindelsesland

Tibetansk terrier har oprindelse i Tibet

Hundens størrelse

Tibetansk terrier har en højde på 36 - 40 cm og en vægt på 8 - 13 kg

Farver

Alle farver - med eller uden aftegninger (undtaget chokoladebrun).

Alternative navne

Tibetansk Dhokyi Apso

Type

Tibetansk terrier er en selskabshund og hører under FCI-gruppen for "Selskabshunde" (Gruppe 9)

DKK Specialklub

Tibetanerklubben

Aktivitet

(3/5)

Motion

(4/5)

Intelligens

(4/5)

Træning

(4/5)

Legesyg

(4/5)

Børnevenlig

(4/5)

Vagthund

(3/5)

Pelspleje

(4/5)

Territoriel

(3/5)

Gøende

(3/5)

Fremmede

(3/5)

Hunde

(4/5)

Alle billeder af Tibetansk terrier