I et nyligt offentliggjort studie (Patterns of Brain Activation when Mothers View Their Own Child and Dog: An fMRI Study) har forskere påvist, at de samme områder i hjernen aktiveres, når en mor kigger på sit nyfødte barn, og når hun kigger på sin hund.

Ved at vise en gruppe på 14 forskellige kvinder en række billeder af deres eget barn og deres egen hund, og sammenlignet det med når der blev vist billeder af fremmede børn og hunde, har man kunne spore, at de samme områder i hjernen aktiveres, når forsøgsdeltagerne så på billederne af deres eget barn og deres egen hund. Når der blev vist billeder af andres børn og hunde, så man slet ikke de samme områder blive aktiveret.

Forsøget blev gennemført i en MR-scanner, hvor forskerne så kunne se på en monitor, hvilke områder af af hjernen, der var aktive på forsøgspersonerne, når de kiggede på billederne.

Der var dog også specielt én interessant forskel i hjerneaktiviteten, for når mødrene kiggede på billedet af deres egen hund, viste det sig, at området i hjernen, der fortolker ansigter og grimasser, var mere aktivt, når der blev kigget på billedet af hunden! Det forklarer forskerne med, at det muligvis kan skyldes, at vi er mere afhængige af at kunne forstå små ændringer i mimik og udtryk, når vi skal kommunikere og forstå vores hunde, fordi vi mangler et fælles sprog at kommunikere på.

Der var også mere aktivitet, når der blev kigget på børnene, i den del af hjernen, som er essentiel i etableringen af de menneskelige bånd. 

Forskningen er kun lavet på en lille gruppe på fjorten kvinder, og man har kun taget et enkelt billede af hjerneaktiviteten undervejs, så der er basis for langt mere forskning i emnet. Men de fleste hundeejere kender nok allerede godt følelsen af at hunden er som et meget nært medlem af familien, så måske er det slet ikke nødvendigt ;-)

Hele studiet er udgivet (på engelsk) hos PLOS ONE, og kan findes her.